THERMOPYLAE

Jeg vil gerne lige understrege, mht mit grønne omstillings projekt, som jo egentlig er begyndt at få vinger igen. At det PÅ INGEN MÅDE er et solo politisk projekt for et parti. For at sådan nogle projekter skal lykkes, så er det virkelig vigtigt, at de er politisk brede.

Det skal være noget, som hele folketinget, fra venstre til højre, skal være enige om, og dermed jo altså et fælles folkeligt projekt.

Det er også min ambition, at alle skal være med, og at det skal afspejle sig i bestyrelsen også. Politikere fra højre og venstre, og repræsentanter fra alle fag fra landet.

På den måde er dialogen som princip bygget ind i foreningen fra start.

Så, jeg arbejder videre med at forsøge at få tingene op og stå, og se hvordan vi kan komme i gang med en positive fælles drevet højskoleprocess med det mål at finde nye måder at gøre den grønne omstilling bæredygtig, med 100% respekt for de fantastiske traditioner der jo er på landet.

Så, jeg arbejder videre med projekt TV Natur, og ser hvor det bringer debatten hen.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er der virkelig problemer for regeringen. Her er en analyse af det. Med respekt for alle deltagere af regeringen.

1. Rwanda modellen er taget af bordet. Rwanda modellen var det som holdt Socialdemokraterne til magten i sidste regeringsperiode. At stoppe støtten til denne model, er stærkt upopulært. Kombineret med den nye koranlov, så er der faneflugt, så det vil noget. Heldigvis har Socialdemokratiet trådt i karakter, og har sat bremsen i. Det er nok meget godt, at fortsætte lidt ned af det spor.
2. Den grønne omstilling tanker, fordi de ideer som jeg havde er svære at gennemføre uden TV Frihed. Jeg arbejder derfor benhårdt, for at få den del af TV Frihed der kørte den grønne omstilling op og stå igen. Det kommer til at hedde TV Natur, og jeg er næsten færdig med et projektoplæg. Næste skridt er, at finde nogle gode bestyrelsesmedlemmer og noget funding. Når det er på plads, kan vi måske komme videre. Min ide er, at fortsætte ned af stien med kaffedemokrati og samtaler. Jeg vil forsøge at forankre processen i vores højskole, og sørge for at alle er med. Det gælder både venstre og højre. Det skal ske i fælles fodslag.
3. Venstre skifter for meget, og kommer med for mange nye ideer. Mit bedste råd er; slap af. Lad være med at gå i panik, sæt jer ned, og lav en langsigtet strategi, og fortsæt så med den. Vi kommer, hvis alt går vel, i gang med nogle spændene højskole drevne ideer for landbrug, fiskeri og skovbrug. Det er Venstre hjerteblod, hvis og når det lykkes, så kan det profilere Venstre. Dengang jeg startede min karriere, eller hvad man kalder det, der startede jeg med at gå ud til folket. Gør det, lad være med at sidde i de glittede paladser. Tag ud til kaffebordene og snak med høj og lav. Det er det danskerne har brug for. Ikke mere fancy halløj, men en ydmyg, venlig samtale som sætter kaffedemokratiet i højsædet. Sørg for at lytte til græsrødderne.
4. Så lige et forsøg med at nå hr. Lars Løkke. Lars, du har ingen interesse i, at rende rundt og slå mig oven i hovedet. Din interesse ligger i, at vi får et samarbejde op og køre. Du kan ikke køre solo, det har aldrig virket, og det kommer ikke til at virke. Så støt mig, i mine projekter, så støtter jeg dig i dine projekter. Vi står samme sted, begge to, og du har brug for, at finde succes, det har jeg også. Jeg arbejder, lige nu, med en spændene fredsprocess i Mellemøsten. Vi har skabt fred imellem jøder og arabere, eller i hvert fald en mulighed. Flet dine prioriteringer ind i det, lyt til hvad jeg siger. Du skal ikke tænke kontrol, du skal tænke fred.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det virker som om, at venstrefløjen begynder at snakke om, at vi skal have en positiv og konstruktiv tilgang til vores verden.

Man kan sætte sig ned og pege fingre, eller man kan forsøge at skabe en positiv fremdrift.

Da jeg arbejdede sammen med Obama, snakkede vi tit om håb og forandring. Det var et positivt take på verden.

Obama havde det fra en ældre dame han kendte, men det er også noget som bare er Obama. Obama er vokset op som “Community organizer”, altså frivillig i kirkens sociale arbejde. Han har været med til at organisere hjælp til dem, som ikke har så meget.

Så han har en meget konkret erfaring med socialt arbejde.

Det har været en af disse damer han har arbejdet sammen med, som har inspireret ham. Så det er altså ægte rev. Martin Luther King kirkearbejde som Obama har været en del af i Chicago, hvor han kommer fra. En meget svær by. Der er gode ting i Chicago, specielt deres universitet er fantastisk, men det har altid været en kriminel by. Så der har været behov for hjælp.

Det er på denne baggrund, man skal forstå Obamas ide om håb og forandring. De svagestes kår skal gøres bedre. Og han har selv stået der, uden at have en stor business bag sig. På den måde er Obama faktisk virkelig cool.

Det smukke ved ideen om håb er, at det handler om, at man skal give dem som har mindst, en mulighed for at kravle op af de huller, de er endt nede i.

Det er ikke nemt, for hvis man først er endt i misbrug eller kriminalitet, så er der lang vej tilbage til en normal tilværelse. Sådan en nedtur kan være ligesom et stort hul, som bare suger en ned.

Derfor er det her Community organisations ting, ikke noget som er nemt.

Det kræver, at man virkelig arbejder for det. Men det kræver også, at man bruger gode folk, med gode ideer.

I dag er vores velfærdsstat stadig en stor sparemaskine. Kommunerne bliver presset af staten til at undgå at bruge for mange penge, og kommunerne har ikke altid helt rent mel i posen, for nu at sige det som det er.

Fattige mennesker lever i verden af armod og smerte. De lever blandt vold, kriminalitet og ødelæggelse.

Det er denne verden, som man skal operere i.

Den bedste måde er gøre det på, er ved den blide oplysning, og så bringe sit hjerte med ind i arbejdet.

Man skal være ærlig, men man skal ikke udskamme nogen, eller forsøge at gå i konflikt.

Det skal være en blid forandring. Men formår man det, så kan man give de fattige og udstødte håb.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det her med at snakke sammen, er en svær ting. Vi kan se i Holland, hvordan CO2 afgifterne virkelig har skabt en stor harme blandt ikke kun bønder men også almindelige borgere.

Det er fint, at man har nogle seriøse måleenheder at gå ud fra, men selve processen skal være i dialog for at kunne lykkes.

Her er den store udfordring, at de fleste interessenter i den grønne omstilling er meget optaget af, at de har fundet de vises sten, og mener at præcis deres projekt er det bedste.

Her er evnen og muligheden for at bøje sig imod andres argumenter altså utrolig væsentlig.

Jeg kæmper i disse dag, for at holde liv i den proces jeg har skabt i den grønne omstilling med udgangspunkt i dialog. Hvis nogen har nogle gode ideer til, hvordan vi formår at holde dialogen kørende, så skal de være så hjertelig velkomne.

G-d og guderne bevare Danmark.

Så er regeringen, langsomt, kommet på banen igen. En af de elementer, som jeg har lagt mærke til, er positive, er Venstres forsvar for landbruget. Det er hr. Uffe Ellemann-Jensen, som er på banen igen.

Da jeg stadig havde TV Frihed, havde jeg mulighed for, at skabe en spændende dialog imellem de forskellige parter på landet. Herunder natur ngo´er og landbruget.

Det kan jeg jo ikke længere, men det betyder ikke, at jeg ikke kan forsøge, konstruktivt, og positivt, at tale dialogen op på landet.

For at forstå landet, så skal man forstå, at højskolen stadig lever i bedste velgående på landet. Bønder er liberale, men de er samtidig oplyste borgere.

Det er altså disse oplyste borgere, som lige har været inde og høre den sidste nye forfatter tale om poesi, og som er Grundtvigianere, som man skal lave aftaler med, for at komme i mål med den grønne omstilling.

Det burde være en overkommelig opgave. Hele ideen med højskolen er jo netop, at give borgerne den folkeoplysning der skal til, for at skabe kompromisser og demokratisk udvikling.

Vi kan skræmme bønderne op i et hjørne, hvor de så vil kæmpe fra, eller vi kan gå i dialog.

Måske var dialogen, den bedste vej.

G-d og g-d’erne bevare Danmark.

Nu er min gode veninde Firoozeh Bazrafkan ude med en opfordring til at støtte kunstnere som kritiserer Islam.

Jeg har selv stået for en del af det for en del år siden, efterhånden.

Men, for at gøre klart, hvad min holdning er, ud fra et rent estetisk perspektiv, så er min holdning, at kunst skal bevæge samfundet, ved at være både skøn og sand omkring emner som har brug for denne oplysning.

Formålet for mig har aldrig været, at provokere, men at vise, at der er et problem et eller andet sted i samfundet.

Nu hvor jeg har oplyst samfundet i de hjørner som har med de svageste i samfundet at gøre, så er det også her med det formål, at oplyse dette hjørne, så at vi kan få mere humane tilstande også her.

Denne humanistiske indstilling er ikke ude på at skade nogen, den er tværtimod ude på at beskytte nogen.

I tilfældet islam har mit mål været at forsøge at skabe en solid beskyttelse over kvinder og bøsser.

Specielt bøsser har jeg været meget bekymret for. Man kan se, hvordan bøsser hænges fra lygtepælene i nogle muslimske lande.

Det mener jeg er meget imod denne minoritets rettigheder og evne til at leve.

Men også kvinder er stærkt undertrykte indenfor islam.

Hvis man som kunstner forsøger at italesætte dette, så er det ikke for at skabe endnu en Mohammedkrise, men for at, ærligt og humant, at pege på nogle områder indenfor islam, som ingen for alvor støtter.

Man vil blive overrasket over, hvor mange indenfor den muslimske verden, som tager stærk afstand fra Islamisk stat, som netop var meget optaget af nogle direkte kriminelle måder at opføre sig på.

Samtidig har jeg det faktisk også sådan, at jeg jo selv er stærkt religiøs, så jeg har fuld respekt for islam som en spirituel vej.

Det er de inhumane dele af islam jeg er imod.

Så er det sagt, og hermed min uforbeholdne støtte til Firoozeh, som jo netop symboliserer alt det. Kvinders ret til at bestemme over sig selv, den frie og stærke mening.

Det skal der være plads til, også her i Vesten.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er vi på vej ind i efteråret, og der kritiseres en hel del, fordi regeringen ikke har været så aktive på klimafronten.

Det mener jeg egentlig ikke er korrekt, vi har da lige lavet en massiv investering i power to x infrastruktur ved at lægge brintrør ned i undergrunden. Så jeg forstår ikke helt kritikken.

Men jeg er med på, at landbrugsdelen har stået stille. Det er jo fordi, man er bange for hele rewilding debatten.

Kigger vi lidt til Holland, så kan man se, hvor store farer der ligger i at arbejde med klimaudfordringer uden af have bønderne med.

Der er der veritable vælgerskred i gang, noget som heldigvis ikke er sket i samme grad i Danmark. Jo, der er selvfølgelig minkskandalen, som har skabt Danmarksdemokraternne, men det er stadig slet ikke i samme kaliber som i Holland. Hvorfor? Fordi vi i Danmark, trods alt, har formået at skabe en demokratisk debat omkring de her emner.

Nu skal vi så bare tage det bedste af det vi har haft succes, og gøre mere af det.

Her tænker jeg på et ekstremt vigtigt princip; kaffedemokratiet.

Jeg ved godt, at mange synes, at det er lidt noget pjat at mødes over kakkelbordet og drikke kaffe. Men det er altså det som reelt skabte de gode muligheder som jo gav landbrugsforliget.

Her tror jeg, at det er ekstremt vigtigt, at holde meget fast i de idealer som jo ligger i kaffedemokratitanken.

At man snakker om tingene, stille og roligt.

Heroppe i Nordjylland, der er det kaffedemokratihjemland. Man skal lige have snakket lidt med den ene, og så derefter lidt med den anden.

Når man så har haft tre, fire runder af den slags. Så har vi en løsning, og så gør vi det. Med andre ord, det er netop inddragelse af den enkelte, som er så vigtig i denne proces.

Kan vi holde fast i disse idealer, også når vi snakker den grønne omstilling, så tror jeg, og det kan vi jo se, at vi også kan lande nogle fornuftige kompromisser.

Vi kan se, at det har vi succes med.

Så det er min holdning, at det er hele ideen med regeringen, nemlig, at tre midterpartier, sammen, kan finde nogle løsninger som hele landet kan se sig selv i.

Men der er det bare så vigtigt, at vi lige husker den kop kaffe!

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg er med på, at jeg, uden at tænke over det, kom til at skabe lidt splid internt i regeringen.

Det var ikke meningen, og selvfølgelig min skyld. Sorry.

Det er bare ikke kun undertegnede, som har et lille problem. Det understreger et mere dybtgående problem. Problemet er, at det er utrolig svært, at få tre så forskellige partier til at fungere sammen.

Jeg er med på, at jeg har stigende eller dalende stjerne hos de forskellige partier, men i sidste ende, handler det ikke så meget om mig. Min sag, og mine provokationer er i bare en tendens i forhold regeringens samarbejde.

Biden taler meget om Unity, enhed. Noget som Obama faktisk var og er meget optaget af.

Som en modvirkning imod den splittelse som er i samfundet som er et resultat af de nye sociale medier, er det bedste modsvar, at det politiske liv, viser at der er nogen som rent faktisk ikke er på at slås hele tiden, men kan finde ud af at samarbejde.

De sociale medier er en gigantisk udfordring for det politiske system, det understreger min video vist til fulde. Men efter min mening, er vejen ud af problemerne ikke at undertrykke debatten, det kan kun gå galt. Frustrationen vil stige og stige fra borgernes side. Modsvaret er, at komme kritikken i møde, og så vise, at man kan samarbejde.

Når jeg lægger en video op, så er det i virkeligheden en tendens i tiden. Den er ikke udslagsgivende for debatten af socialstaten, den er kun et enkelt udsagn i en række af udsagn, men den kan lade sig gøre, fordi debatten i bund og grund er blevet demokratiseret.

Her er min opgave, som filosof, at forsøge at klæde systemet på, til at kunne håndtere de udfordringer, som systemet mødes med.

Her mener jeg, at åbenhed og transparens er et givent, som vi skal lære at håndtere.

Det er den samling, som Biden snakker om, er udtryk for. At staten ruller med tiden, fremfor imod tiden.

Forandringer (change) kan man enten møde med, ved at tilpasse sig forandringerne og leve med dem, eller man kan bekæmpe forandringerne.

Her er jeg af den klare holdning, at vi skal have en positiv forandring, give borgerne håb.

G-d og g-derne bevare Danmark.

De fleste har dømt hr. Ellemann-Jensen ude flere gange. Nu skiftet til finansministeriet.

For mig at se, giver det da god mening.

Forsvarsministeriet er selvfølgelig et ministerium som ligger tæt på Ellemanns faglighed, men det er en meget lidt indflydelsesrig post.

Det taler jo til Ellemanns styrke, at han rent faktisk vælger noget, som han mener han kan arbejde med, fremfor noget han tager for magtens skyld.

Men for at være realistisk, så er økonomi bare en tungere ministerpost end forsvarsministeriet.

Anyway, hvad skal vi så ligesom foretage os, når vi kommer ind i finansministeriet.

Her ville jeg måske anbefale min økonomiske filosofi, som jeg har forsøgt at få igennem i Danmark.

De har været meget glade for den i USA, ja Biden kalder den Bidenomics, så det er da sådan rimelig sejt.

I sin grundessens handler det om, at skabe danske arbejdspladser, ved at investere i produktion af forskellig art.

Biden har investeret i alle mulige former for produktion, og det virker.

Det svære er, at man så samtidig skal have en åben økonomi, så det er en balance.

Men jeg synes faktisk, at vedligeholdelsen af Aalborg Portland, som vitterlig er med til at forurene en del, viser, at der jo også skal være arbejde til folk, som ikke lige har så mange penge. Det er en balance.

Yderligere er de erhverv som er på landet jo også meget indbringende. De er kampdygtige til at dyrke og så.

Så her er der også tale om en form for produktion. Det er i hvert fald min anbefaling til Biden, selvom Biden fokuserer mere på High tech.

Anyway, at skabe rammerne for et stærkt og effektivt erhverv, det er en vindersag.

Spørg evt. englænderne også, de arbejder også med de samme ideer.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg har filosoferet utrolig meget over kærlighedens væsen. Det betyder ikke, at jeg har det endelige svar, for hvem har det?

Men jeg mener, at jeg har nogle væsentlige reflektioner over området.

Her kommer nogle af dem. Dedikeret til Jørgen Riel, den just afdøde danske forfatter, som desværre ikke fik helt den anerkendelse han havde fortjent.

Men lad os kigge på det.

Riel var, tror jeg, meget inspirerer af Knut Hamsun, og Hamsuns romantik.

Hamsuns “Victoria” er, efter min mening, den smukkeste romantiske historie, som er skrevet i Norden.

Den fortæller om den melankolik, som vi har omkring kærlighed heroppe. Hvordan vi søger og søger, og tit kommer tæt på, for derefter, at brænde op, i et sidste glimt. For at fejre det vi troede, men så ikke, og hvis nu. Den lille pige med svovlstikkerne, er, efter min mening, inspirationen til Hamsuns Victoria, også her en historie om den ulykkelige kærlighed.

Vi har et eller andet, med det med ulykkelig kærlighed. Kierkegaard og hans Regine er også her et eksempel.

Indimellem er det som om, at vi bevidst sætter tingene op, så vi kan rende rundt, og være kede af det, så at det giver os inspiration til poesien.

Men er der en dybere forståelse vi kan vride ud af filosofien, for at forstå, dette flygtige?

Aristoteles skriver ikke om kærlighed ligesom Platon gør. Aristoteles var mere nede på jorden, kan man sige.

Men han har en del idealer omkring venskab, som jeg mener, kan give os et Aristotelisk perspektiv på det med sammenhæng imellem to mennesker.

Aristoteles siger, at venskaber er på tre niveauer. Først har vi venskaber for at have det sjovt. Tage til fest, og hygge os. Det er de mest almindelige venskaber. Sådan skal det vel også være i kærlighed. At man rent faktisk hygger sig sammen.

Det næste niveau af venskaber er det praktiske, altså at man kan bruge hinanden til noget. I venskaber bruger vi hinanden til at støtte os op af hinanden. Jeg er i problemer, du kan måske give mig en hånd osv. Men også i forhold til kærlighedsforholdet er der en praktisk dimension. Ofte en meget praktisk dimension. Vi hjælper hinanden i familien. Tager forskellige opgaver. Indimellem leder vi efter nogen, som komplementerer os. Jeg er for eksempel ikke specielt god til det med økonomi, så jeg har det bedst med at finde en som er bedre til pengesager end jeg er osv.

Men det væsentligste niveau, i følge Aristoteles, er det etiske niveau. Indimellem har man venskaber, som knyttes sammen, fordi man har nogle fælles værdier. Noget man kæmper for sammen. En mission.

Disse venskaber er de mest sjældne, dels fordi de fleste mennesker jo er ret egennyttige, dels fordi idealismen tit er omkostningsfuld.

Men det er korrekt, de venskaber som knytter sig til moral er de stærkeste. Det samme kan man sige om kærlighedsforhold, som baserer sig på etik. Man siger, dem som beder sammen, de bliver sammen.

Det skal forstås på den måde, at dem som har en spirituel mission med livet, som vil noget godt med verden, jo finder en som har den samme mission. I den mission, sammen, finder man ofte et dybere mening med forholdet.

Men min erfaring er, at der er et niveau, som går dybere endnu.

Grundlæggende har vi kvaliteter. Nogle er gode til at bygge, andre, sådan en som mig og Jørgen Riel, er gode til at skrive bøger.

Ens grundlæggende kvalitet er noget som giver ens personlighed dybde og gør en spændende at være sammen med.

Det er her, at vi ofte går galt i byen i forhold til kærligheden. Kærligheden er et brutalt spil med vores sjæl som indsats. Vi bruger utrolig megen tid på at forestille os, at vi er den ene eller den anden. Vi sminker os, for at gøre os selv mere attraktive.

Hvad nu hvis vi går den anden vej? Søger indad, for at finde vores EGEN bedste kvalitet, og finde en, som spejler den kvalitet?

Kan du se hvor jeg vej hen?

Find ud af, hvad der er det bedste ved dig, og find så en, som har den samme kvalitet. Så har du en potentiel soulmate. For så man mødes det smukkeste i en selv.

Hvil i fred kære Jørgen Riel.

G-d og g-derne bevare Danmark.