THERMOPYLAE

Nu er vi ligesom kommet lidt videre i diskussionen af køn og kønsroller. Hvis man lytter lidt til vandrørerne, både dem man må lytte til, og så dem man ikke må lytte til, hvis man vil være “i det gode selskab”, som jo, i øvrigt, består af pædofile ungersvende. Ja, så hører man en enkel betegnelse, som jeg tror vi gode mænd skal tage lidt til os.

Da hr. Krarup gik bort, så var der en betegnelse, som jeg bed mærke i, hans datter fr. Marie Krarup kaldte ham for en hønefar.

Den ramte mig alligevel. Jeg er selv sådan en smart fyr, med tonede solbriller. Men at blive betragtet som en hønefar, det lyder på den ene side utrolig kikset, og så samtidig som noget meget rigtigt.

Hvem vil ikke gå bort med betegnelsen hønefar?

Så har jeg reflekteret lidt over det, og jeg er selv en stolt hønefar. Jeg passer på mine unger som ikke bare en høne faktisk også en høg. Jeg kører dem frem og tilbage fra det ene og andet sted, jeg sørger for, at lade være med at sætte dem i fare.

Jeg er ikke perfekt i mange andre sammenhænge, men jeg er en hønefar.

Ja, jeg er faktisk en stolt hønefar.

På den måde, så er der faktisk også gode mænd, som passer på deres piger. Hønefædre.

I hele diskussionen af kønsroller, så har jeg personligt manglet en skelnen imellem alle de her klamme typer, og så os hønefædre.

Ja, ham der folketingspolitikeren, som tydeligevis er i det gode selskab, han burde da ikke ses sammen med kvinder. Men prøv at høre her, vi hønefædre, vi skal have lov til at køre kvinderne, sikkert til og fra julefrokoster.

Vi skal ikke hænges ud som pædofile politikere, som åbenbart får lov til at sidde, frisk og frejdig på Borgen.

Men, jeg tror også, at det er klart SIGNAL til os hønefædre. Vi skal steppe lidt op.

Når pigerne har brug for et lift, fordi de er bange. Så skal vi give dem et lift. Hvis de generelt er i fare et sted, så skal vi ikke kigge til den anden side, men stille os imellem. Stille og roligt, uden at gribe til vold, men vi skal beskytte de kvinder der omkring os.

Det er et PERSONLIGT ansvar, for os mænd, at være der for de kvinder der er omkring os.

Hvis vi kan blive lidt bedre til det, altså at finde vores indre hønefar frem. Så tror jeg, at verden vil blive bedre, en hønefar er en helt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg forsøger, for tiden, at finde ud af, hvad i alverden den her bøvlede kærlighed egentlig handler om.

Det er som om, at vi har bygget en verden op omkring nogle meget usunde værdier.

Al den her Meetoo, som, på trods af, at det var nødvendigt i nogle områder, har skabt en meget stor skepsis overfor hinanden.

Romantikken, som jo er det de fleste af os i virkeligheden vil, er svær at få op og stå, når vi hele tiden skal forholde os til, hvorvidt vi er krænkere eller bliver krænket.

Der er mange klamme mænd, det vil jeg gerne indrømme. Specielt i områder som tiltrækker klamme mænd. Steder hvor der er hurtige biler, og hurtige damer. Sådan er verden nu engang.

Derfor tror jeg, at det er virkelig vigtigt, at vi formår at se hinanden ud fra et ægte og mere stille og roligt perspektiv.

Som noget rimelig unikt, så ser jeg Danmark fra Jylland, som Københavner. Så jeg kan se begge dele.

Det som er stærkt herovre i Jylland, i forhold til kærligheden, er foreningslivet, sportslivet.

Det danner nogle sunde og hyggelige rammer omkring de unge mennsker. Steder hvor de kan møde hinanden uden at det skal ske, imens de drikker sig i hegnet.

De højskole traditioner, som jo ligger under foreningeslivet, er netop frihed til fælleskab, og glæde i hverdagen. En sund sjæl i et sund legeme, for at citerer min tipoldefar Ernst Trier.

Forsåvidt, så tror jeg, at det måske var noget, som en ligestillingsminister kunne arbejde lidt videre med.

At skabe de rette rammer for at vi kan mødes, på sunde og lige vilkår i glæde og sang.

Det var Marie Bjerres mission. At skabe nogle sunde rammer omkring os. Frihed til fælleskab, et sted hvor vi kan mødes som ligemænd og kvinder. I en sund relation.

Det ærgerligt at fr. Bjerre måtte trække stikket, men mon ikke, så stærk en minister vandet tilbage.

Tak for kampen Marie, og på gensyn.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Lige en update, på min situation, og alle de projekter jeg haft kørende.

Som landet ligger lige nu, så giver det ikke forfærdelig meget mening, at fortsætte med den danske del af mine projekter.

Dels er de blevet defundet af regeringen. Altså regeringen har trukket den økonomiske støtte til TV Frihed. Dels er det politiske miljø så destruktivt og undertrykkende for den frie meningsdannelse, at der bare ikke er plads til at mene noget, som ikke sanktioneres af politiet.

Det er ligesom min virkelighed.

Samtidig har jeg en blændende internationalt karriere. Jeg er stærkt involveret i Mellemøsten og konflikterne dernede. Det går rigtig godt.

Efter det, så er der EU, som rigtig gerne vil arbejde med mig. Det sker måske, den amerikanske administration som kører mange af mine ideer, osv.

UK lider for tiden, men grundlæggende, så går min internationale karriere super godt.

Det er lidt svært at balancere det nationale og det internationale for mit vedkommende. Jeg har jo en hel del læsere, og selvom regeringen lige har fyret mig, så virker det som om, at de, i bund og grund, er lidt kede af, at den midterorienterede, konservatisme jeg står for, er røget.

Det kan de jo læse direkte på deres meningsmålinger. Årsagen til at regeringen tanker, er jo, at Moderaterne er Radikale Venstre på en dårlig dag. Moderaternes massive venstresvingning har jo ødelagt både Venstre og Socialdemokraterne.

Jeg siger det bare, hvis Venstre og Socialdemokraterne hægter sig fast på Moderaterne, så er de færdige i dansk politik. Det er den midterorienterede konservatisme, som jeg står for, som var Socialdemokratiets redning. Det var også det som Fogh stod for, og som gjorde Venstre stor. Lex Fogh, står stadig, og den eneste vej for Socialdemokratiet og Venstre, hvis de vil overleve.

Moderaterne er VÆRRE en RV, ud fra et DF perspektiv.

Nu må vi se, hvor jeg ender i dansk politik. Det bliver, som en naturlig konsekvens af, at blive defundet af regeringen, en mindre dominerende rolle.

Men jeg arbejder, stille og roligt, på at finde en balance.

Men TV Frihed og dermed de projekter som var knyttet til dem; TV omsorg, TV natur, er lukkede. Sorry, det er virkeligheden.

Men tak for kampen, so far.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Det her med kærligheden, er noget vi VIRKELIG filosoferer meget over. Jeg har, igennem mange år, og som en del af MeeToo debatten, forsøgt at holde trådene ude af hinanden.

Jeg mener, at kvinder skal beskyttes imod mænd af voldelig karakter, men at fyre en overborgmester på forventet efterbevilling tyve år efter, det er for meget.

Denne balance, er vel det, som vi forsøger at finde ud af. Kan vi leve med respekt for hinanden, og samtidig også i sikkerhed.

Forsåvidt tror jeg, at mange problemerne handler lidt om, at vi har seksualiseret vores verden. Fri sex og alt det her. Når grænserne bliver mere udflydende, så bliver det også svært at vide hvor grænserne er henne.

Omvendt, så er der også mange klamme typer, som har udnyttet de frie rammer, til alverdens slemme ting.

Da jeg var en del yngre, der var jeg på ølejr, sammen med nogle af mine hippievenner.

Det var hyggelig nok, vi gik på gløder og sad og mediterede og den slags.

På den ene side, var friheden dejlig, vi kunne virkelig være os selv.

Men så var der også bare lige en, som absolut SKULLE rende splitterhans jørgen rundt under hele ølejren.

Deri ligger dilemmaet jo. På den ene side giver friheden plads til afslappethed, på den anden side, skaber det rum for de klamme typer.

Hvordan vi finder balancen, er selvsagt svær. At lovgive os ud af problemerne er mega svært. Jeg var selv meget optaget af den lov imod voldtægt, som blev lavet her for noget tid siden, samtykkeloven. Den var ikke perfekt.

Samtidig, har jeg også været meget optaget af et overgreb imod en ung kvinde ved en massør.

Hvordan vi ligesom finder grænsen, det er ikke nemt. Men det er helt sikkert, at vi skal insistere på at fortsætte diskussionen. For vi skal også være opmærksomme på, hvad som vi mister ved at være så bange for hinanden. Vi mister trygheden, sikkerheden og dermed i sidste ende jo kærligheden.

Og det er ikke så godt.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er det krystalnat dag, dagen hvor mange jødiske butikker blev ødelagt i Tyskland. Det var et forvarsel for Holocaust, altså en bestialske udryddelse af jøder som skete under nazitiden.

Min egen oldemor flygtede selv fra nazisterne i en lille båd over til Sverige.

Nu er vi der så igen, trusler imod jøder fra palæstinensere, og andre migrantgrupper her i Danmark, som en konsekvens af konflikterne imellem Palæstina og Israel.

Der er mange jøder som siger; hold lidt lav profil, ellers ender det med, at du får ballade. Den der lever stille lever bedst.

Jeg har altid været meget vokal omkring mine holdninger, og haft mine meningers mod.

Det har kostet, apropos den hetz jeg lige har været igennem, for at forsøge at kaste lidt lys over socialstaten, og de horrible forhold som er indenfor den del af det danske system.

Men samtidig er det også helende. Et sår skal have lys og luft for at hele.

Jeg har, på Facebook, talt for fred imellem arabere og jøder. Det er der ingen massemedier som har turdet at tage op. Fordi det er brandfarligt.

Men en dag som i dag, hvor konflikterne står i lys lue, der er det stadig den eneste vej frem, mener jeg, at holde fast i den oplyste dialog.

Ja, det kan gøre lidt ondt engang imellem, at få smasket vores fejl op i ansigtet. Men hellere få dem frem i lyset, så vi kan gøre noget ved det, fremfor at proppe dem ned under gulvtæppet.

Jeg tror på dialogen, og jeg har altid haft en stor succes med dialog.

Jeg håber, i denne konflikt, at det også er dialogen som vinder her.

Jeg ved godt, at arabere er ligeså meget mennesker som jøder.

Vi er tit uvenner og slås, men det betyder ikke, at vi ikke er venner.

Vi skal være opmærksomme, og ikke naive. Vi skal slås for vores sikkerhed. Vi skal ikke have et holocaust til. Men vi skal hele tiden huske på, at have etikken med, i de valg vi foretager os. Hvis tingene bliver hadefulde eller kommer til at handle om hævn, så skaber vi ikke en positiv verden.

Men det er absolut ok, at forhindre endnu en krystalnat.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Hr. Pelle Dragsted, siddende ordfører for kommunisterne, har nogle spændende og synes jeg, afbalancerede holdninger til Israel/Palestina konflikten.

Pelle forsøger virkelig at se tingene fra to perspektiver, og han forsøger at holde fast i den smukke danske tradition for samtale og dialog.

Jeg er FULDSTÆNDIG enig. I USA for tiden, har de her ekstremt hårde politiske opgør. Trump skal måske i fængsel, og der er bare gang i den.

Det har vi været forskånet for her i Danmark, eller der er altså tendenser i den retning. Den hårde medfart jeg havde her i foråret, det havde en tendens af anti Trump.

Da jeg stod midt i det, så tænkte jeg, jeg kunne bananas, som Trump, eller jeg kunne lade være. Hvis jeg lod være, så ville jeg nok miste min TV station. Men hvis jeg gik bananas, så ville konflikterne bare fortsætte. Jeg ville måske beholde min tv station, men grøfterne ville være gravet dybere.

Det er jo det der sker, vi slås, og en skal jo ligesom være den voksne i situationen, og undgå at eskalere konflikten.

Så det gjorde jeg så, lod være med, at gå amok, og mistede min tv station, som jeg virkelig havde blødt for. Jeg elskede den tv station.

Men, i dag har jeg sådan set et fint forhold til kulturministeriet. Vi er ikke uvenner, selv Lars Løkke, som jo var bag noget af det, er jeg ikke blevet mere uvenner med. Tværtimod, begynder manden jo at støtte Israel og hvad ved jeg.

Sådan er livet, vi kan slås, bare for at gøre det, eller vi kan gå fredens vej.

Jeg har valgt fredens vej, og den bliver jeg på. Dialogen, og samtalen.

Med andre ord, det er jo et valg vi tager, hver især, om vi vil lade os rive med af stemningen, eller vi vil forsøge at holde fast i, at vi skal nå hinanden.

Det er noget af det sværeste i et demokrati, men det er forudsætningen for, at demokratiet overlever og trives. At vi formår at holde os på den smalle samtale sti.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Nu har jeg tænkt lidt mere over min rolle i forhold til dansk politik.

Grundlæggende er forholdet, lige nu, at regeringen ikke vil lytte til mine ideer. Det er jo bare mere end ok. Jeg har ikke nogen monopol på at udvikle samfundet. Det er jo helt op til regeringen, hvorvidt de vil lytte til mig eller ej.

At jeg fik så hård en medfart her i foråret, det er, til dels, min egen skyld. Jeg behandlede Lars Løkke på samme måde, så det er, forsåvidt, karma.

Problemet er, at jeg ikke er velkommen i parnasset, og det giver de her meget negative dynamikker, hvor alle jo gerne vil have, at jeg hjælper med til at udvikle samfundet, men det skal være en hemmelighed.

Det er, helt grundlæggende, ikke en seriøs og holdbar forretningsmodel. Jo, så længe, at jeg ikke har noget imod at lave velgørenhedsarbejde, og arbejde gratis for regeringen, så kan det fungere. Men jeg gider ikke at arbejde gratis for regeringen. Jeg har så mange andre ting, som er langt mere interessante at arbejde med, og mange, som rent faktisk gerne vil betale mig penge for det. Så det giver ikke ligefrem mening.

Konklusionen bliver, sådan i al sin enkelhed, at jeg trækker mig, indtil, at jeg får penge for at udvikle samfundet.

Da regeringen tydeligvis ikke vil have min hjælp, og der ikke står nogen og gerne vil betale mig for at hjælpe dem. Så er den helt naturlige konklusion, at jeg stopper for nu.

Jeg kan arbejde med oppositionen, men hvorfor skulle jeg arbejde gratis for oppositionen?

Der er mange dygtige politikere, som kan finde på en masse gode projekter, og som så oven i købet for løn for det. Så lad da dem tage sig af udviklingen.

Problemet ved det er bare, at jeg, i al ubeskedenhed, er ret god til at udvikle samfundet og vælgerne har vænnet sig til, at det er mine ideer som kommer igennem. Når så andre politikere finder på et eller andet, så opleves det som et lavere niveau, hvilket det jo også reelt er, og så bliver vælgerne sure.

Så, på den ene side, vil vælgerne have, at jeg bestemmer. Politikerne vil selv bestemme, og jeg kan ikke arbejde indenfor systemet, fordi det vil kræve, at jeg arbejder 80 timer om ugen, og det dur altså ikke, når man har små børn.

Jeg syntes, at modellen med TV Frihed var fin. Så fik jeg en ok løn, og kunne udvikle samfundet, samtidig med, at jeg samtalede med dem det handlede om.

Problemet var jo igen her. At der var politikere der selv ville bestemme, blandt andet Lea Wermelin, og de blev derfor sure på mig, fordi jeg, uden at have nogen politisk reel magt, jo overtrumfede deres ideer.

Så, det er ligesom situationen.

Lige nu er der ikke den store udsigt til, at problemet løses. Dels er Lars Løkke på en eller anden dødsrute på vej imod politisk selvmord. (Det siger jeg ikke for at være sur, men manden er ikke ligefrem populær). Dels er Mette Frederiksens regering ved at løbe sin tid ud. Den virker ikke.

Alternativet er så en venstre orienteret regeringen. Spørgsmålet er, om de så vil købe Mette Frederiksen, eller hellere vil have Mattias Tesfaye, som er kronprinsen.

Jeg gætter på det sidste.

Anyway, jeg har forsøgt at løse problemet ved at lave TV Frihed. Det virker ikke. Det må vi bare erkende. Så hvad vi gør, det ved jeg ikke.

Men lige nu er der alligevel kaos i dansk politik, og Mette Frederiksens anden regering er ved at blive sat til tælling. Så vi venter bare på, at den stopper.

I mellemtiden, vil jeg bruge min tid på noget mere fornuftigt end at skrive til et system, som, for nuværende, ikke vil have noget med mig at gøre.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så begynder eliten af den konservative/liberale debat, at argumentere for, at vi går fra Francis Fukuyama, til Huntington. For dem, som måske ikke lige kender til disse to kloge hoveder, så er Huntington alarmisten, og Fukuyama den lidt naive idealist.

I den danske debat, har vi været meget optaget af, ikke at diskutere de tiltag eller debatter som udfordrede Fukuyamas ideer, altså, at vi rent faktisk har fjender og det er nok meget smart af forholde sig til det.

Det er nu noget som har mest prevalent i Danmark. Min erfaring er, som primært udenlandsk debattør, at sådan har man det ikke alle mulige andre steder. Jeg har været mange gange i UK, på højeste niveau, for netop at diskutere dde her ting seriøst, humant og løsningsorienteret

Det har jeg også gjort her i Danmark, men forskellen imellem Danmark og udlandet er, at i udlandet der har man faktisk ikke noget problem med at tage de her diskussioner. Vi har en meget udpræget tradition i Danmark, for at undgå at tage de svære diskussioner. Det kan godt være, at vi snakker meget om at få “svesken på disken”. Men når det kommer til stykket, så ligger det bare ikke til dansk kultur, at tage de svære snakke.

Men det er nok meget sundt, at tage de svære snakke.

Jeg vil meget gerne være med, jeg arbejder med de her spørgsmål i hele verden, og er meget velkommen som en seriøs og konstruktiv partner i debatterne. Ja, jeg vil faktisk sige, at jeg er meget respekteret.

Jeg bliver, på min internationale blog rubicon.dk læst af hele verdens politiske elite.

Nu vil jeg så samtidig sige, at jeg forstår det godt. Jeg er selv dødtræt af, at man ikke kan tale åbent om de her ting. Men jeg er jo selv dansker, og jeg accepterer, at det er en del af vores kultur, jantelov og alt det der.

Så, jeg accepterer det til fulde, jeg har faktisk også hænderne fulde, så jeg har ingen ambition om at skabe flere konflikter her i Danmark. Noget som uværligt vil ske, hvis vi reelt tog fat i diskussionerne.

Men, som man siger herovre i Jylland i Jammerbugt kommune; svesken på disken. Det er ikke så ringe endda med den holdning, så det var måske en måde at gøre det på.

Man behøver faktisk ikke at sige undskyld, og indrømme sine fejl. Det vigtige er faktisk, at vi har modet til, venligt og seriøst, at diskutere de her problemer. Det behøver ikke at være så konfliktfyldt, hvis man nu er lidt venlige overfor hinanden.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Så er der nyt på TV Natur fronten. Efter at have snakket med Jakob Ellemann, så har jeg ligesom afsøgt flere muligheder for, at forsøge at booste projektet. Nogle ting virker, andre ting virker ikke.

Men, ved lidt af en tilfældighed, har jeg fundet ud af, at den nye borgmester i Aalborg er ret gode venner med den lokale DF´er, som er min gode ven.

Vi har så aftalt, at forsøge at få ørenlyd fra den Socialdemokratiske borgmester, Lasse, for at høre, om han evt. vil være med til at støtte TV natur.

Efter at have tænkt lidt over det, så giver det mening. Aalborg vil jo gerne arbejde med den grønne omstilling, og vi er så tæt på landbrugserhvervene her i Aalborg, at vi jo ikke har en negativ indstilling til landbruget. Der er ikke langt fra Aalborg til Gøl, hvor der, historisk set, var flest minkfarme.

Så Aalborg ligger godt i forhold til at kunne nå landbruget i samtale og dialog.

Hvis det kunne lykkes, så kunne Aalborg, og dermed Socialdemokratiet, blive førende indenfor den grønne omstilling. Hvilket vil være positivt, ikke kun for Socialdemokratiet, men også for Venstre.

Hvis regeringen skal lykkes, så skal der jo være nogle succeser ind imellem.

Så, det kunne måske være spændende.

Så er der hele energi delen, hvor Aalborg jo også har nogle utrolig spændende tiltag.

Så, det knokler vi videre med, og så må vi se, hvor det ender henne.

Yderligere, så har jeg et møde i dag med en af mine veninder, som er meget optaget af, at skabe den folkelige kontakt til naturen. Så vi skal snakke Tiny houses, tingsteder og kontakt til naturen. Det bliver også både hyggeligt og spændende.

G-d og g-derne bevare Danmark.

Jeg vil gerne lige understrege, mht mit grønne omstillings projekt, som jo egentlig er begyndt at få vinger igen. At det PÅ INGEN MÅDE er et solo politisk projekt for et parti. For at sådan nogle projekter skal lykkes, så er det virkelig vigtigt, at de er politisk brede.

Det skal være noget, som hele folketinget, fra venstre til højre, skal være enige om, og dermed jo altså et fælles folkeligt projekt.

Det er også min ambition, at alle skal være med, og at det skal afspejle sig i bestyrelsen også. Politikere fra højre og venstre, og repræsentanter fra alle fag fra landet.

På den måde er dialogen som princip bygget ind i foreningen fra start.

Så, jeg arbejder videre med at forsøge at få tingene op og stå, og se hvordan vi kan komme i gang med en positive fælles drevet højskoleprocess med det mål at finde nye måder at gøre den grønne omstilling bæredygtig, med 100% respekt for de fantastiske traditioner der jo er på landet.

Så, jeg arbejder videre med projekt TV Natur, og ser hvor det bringer debatten hen.

G-d og g-derne bevare Danmark.