Kategori: Forsvaret Page 1 of 2

Nyt forsvar

On januar 23, 2018

Vi skal til at snakke forsvarsreform snart igen. Her er nogle yderligere refleksioner, som måske kan bruges i udviklingen af et nyt og slagkraftigt forsvar.

Der er, grundlæggende, to elementer som forandrer forsvarspolitik i disse dag. Det ene er droner, det andet er kunstig intelligens.

Det forandrer ikke bare materiel, men alt hvad der hedder forsvar, organisation, typer soldater, soldaternes ansvarsområde osv.

Det ligger yderligere lige til højrebenet for Danmark, for det gør at vi ikke længere konkurrer på økonomisk magt, men intelligens.

En enhed med cyberforsvar kan slå en hel hær.

DERFOR skal vi tænke os meget godt om, nu hvor vi skal til at skrue på forsvaret.

Vores fjender er to, men reelt kun en. Terror, altså muslimer som bekæmper demokratiet, og Rusland. Den sidste fare er slet ikke reel, det er mediespin.

Derfor skal vi, hvis vi skal bruge vores ressourcer fornuftigt, satse på materiel som primært sigter imod den terrorbevægelse som vokser sig stærkere og stærkere her i Norden. Sverige er ved at komme med på beatet mht. forsvar af deres stat. Det er vist i sidste øjeblik. De kan ikke klare det selv, men ved en fælles nordisk indsats, kan vi sammen i Norden klare udfordringerne.

Men det er oppe over, så vi skal tage det her knivskarpt alvorligt.

Med andre ord, vi skal investere i intelligente droner.

Yderligere skal vi investere tungt i cyberforsvar.

De nye droner kan så sættes ind hvor terroristerne laver oprør eller har sat sig på territorie.

Så glem alle de her nye fly og isenkram som sigter på koldkrigsførelse, invester i at kunne bruge fjendens våben imod sig selv, og hav et hav af droner på plads som kan indsættes, hvor det er nødvendigt.

Realistisk set, så står vi i en borgerkrig ikke bare i Danmark om fem ti år, men også i resten af Norden.

Den skal vi være forberedte på.

G-d bevare Danmark.

Her er en video som beskriver den nye droneteknologi, og den advarer os også om de etiske farer som følger med den. God video.

Kan du stave til frihed Clement Kjærsgaard?

By admin

On april 2, 2012

In Danmark, Demokrati, Forsvaret

Det er nu anden dagen efter demonstrationen imod sharia og for demokrati. Det er på tide at gøre en status på hvordan de forskellige parter opførte sig på forskellige planer. Men lad os starte med at rejse begge hænder højt over hovedet og råbe af vores lungers fulde kraft:

DET VAR EN SEJR FOR FRIHEDEN!

Der var sat hele det socialistiske magtapparat op for at forsøge at ødelægge demonstrationen; det hemmelige politi, medierne, LO, de autonome, islamisterne. Det lykkedes dem ikke at forpurre demonstrationen. Tværtimod blev den afholdt under god ro og orden (af islamkritikerne) og under et voldsorgie af islamisterne/socialisterne.

Det må vel siges at være en sejr idet, at hele det socialistiske medieapparat havde forsøgt at fremstille demonstationen som frådende voldsbøller, hvem var det der viste sig, at være frådende voldsbøller? Det socialistiske magtapparat.

Men måske vigtigst af alt; det lykkedes at samle hele den liberale islamkritiske fløj, kontakterne er formidlet, nu skal vi så til at oparbejde det internationale samarbejde der var målet med demonstrationen. Jeg har samlet alle de vigtigste adresser og snakket med alle de ledende deltagere, og nu skal vi så i gang med det, det i virkeligheden handlede om; den opbygning af det internationale samarbejde. Der skal lægges strategier, handlingsplaner, der skal udveksles ideer, og der skal sættes målrettet ind for at stoppe islamiseringen. Så må vi se om de socialistiske stater overhovedet overlever i den nære fremtid. De er ved at nedlægge sig selv, det intellektuelle overskud er til at overse, og det går ikke så godt. Den eneste de har er Clement Kjærsgaard, og han kan ikke stave til islamist 😉

Som jeg kan fornemme den post demonstrations strategi der kører fra det socialistiske magtapparats side, så forsøger de nu bare at fremstille os som dumme. Tak for det, det ville Platon nok mene var lidt af en tilsnigelse, eller Grundtvig eller en af de andre utallige tænkere som er en del af vores bagkatalog. Så, den kommer de ikke så langt med.

Vi kan så til gengæld, med rette, stille os kritiske overfor det åbenlyse voldsorgie staten møder sine modstandere med. Er det retfærdigt? Jeg gentager, er det retfærdigt? Hvad synes du Clement Kjærsgaard, eller kan du heller ikke stave til retfærdighed? Jeg spørger bare, du går jo højt op i at stave til ting og sager.

Altså åbenlyst hykleri, voldsorgier, 83 anholdte, en stor del af dem hardcore islamister, kan du stave til det? Nå ikke, så kunne det være, at du skulle lave et fjernsynsprogram med et sæt staveplader. På nogle af dem kunne der stå sådan noget som; DIKTATUR, TYRANNI, FASCISME, INTOLERANCE, UNDERTRYKKELSE, BERUFSVERBOT, DUMHED. Men det vigtiste er vel FORFØLGELSE.

Det må jeg ikke sige i de danske medier, de forbeholder sig retten til at forfølge dem, som ikke lige mener det samme som dem. I en udvasket, farvesvag, fad halvislamistisk socialisme på vej ud over afgrunden med en tåbe ved roret der kun kan sige “Der kommer en god løsning i morgen”. HELT SIKKERT! Den gode løsning var altså at forfølge dem, som ikke lige gider at stille op og gøre honnør overfor den racistiske, antisemitiske, islamistiske stat. HELT SIKKERT!

Lad mig sige det med rungende tale, som Grundtvig ville sige; Nu kommer vi. Vi vil lægge jeres fascistoide ideologi ned, og ændrer verden til det bedre. Det vil vi gøre i kærligheden og frihedens navn.

Bare vent.

G-d bevare Danmark!

Helle Thorning og udenrigspolitikken

By admin

On februar 26, 2012

In Forsvaret

Helle Thorning Schmidt har nu været til møde med den amerikanske præsident Hr. Barack Obama. Jeg har igennem de sidste par år været tæt på diskussionen af amerikanske udenrigspolitik, og har været en af de væsentlige danske stemmer i diskussionen af Vestens håndtering af Libyen konflikten, Syrien konflikten, forholdet til Israel og Iran. Yderligere har jeg været med til at diskutere Rusland, Kina og Sydamerika.

Flere af mine ideer har ligget til grund for alliancens succes, selvom det selvfølgelig ikke har været nemt.

Samarbejdet og, ja, kærligheden har været stor imellem Danmark og USA.

Vi er, og har været meget tætte venner.

I denne forbindelse er det særdeles nedslående at opleve Danmarks udenrigspolitik med den herre Villy Søvndal og den dame Helle Thorning Schmidt. Det er tydeligt, at de tætte forbindelser som Danmark har opbygget med den amerikanske regering ikke bliver respekteret. Villy Søvndal viser tydelig afstand til Israel, han vil ikke deltage i en evt. offensiv imod Iran, og han har tydeligt ingen ide om hvad dansk politik skal være i en efterkoldkrigstid. Han opererer som om Sovjet stadig eksisterer og de alliancer som var dengang med de muslimske lande stadig er kørende, han har en tæt forbindelse til de herboende palæstinensere, som alle er direkte styret af enten Ahmadinejad eller en eller anden anden fjende fra Mellemøsten.

Det er ikke udtryk for støtte til den vestlige alliance, det er tværtimod støtte til den islamistiske alliance. Sådan er det.

Der er så kræfter der støtter den vestlige alliance i Danmark, her var Hr. Barack Obama meget præcis i sine udtalelser; hæren, efterretningstjenesterne og så tak for det Obama. Men det er ikke en reel ros af Helle Thorning Schmidt, nej det er en ros af de specifikke kræfter.

Var der nogen der lige lagde mærke til det; Obama roste ikke Helle Thornings Scmhidts politik, det kan han af gode grunde ikke, for hun fører en reelt fjendtlig politik overfor Vestens interesse, han roste os i landet som er loyale overfor USA.

Denne meget specifikke ros, er altså reelt en afstandstagen fra Helle Thornings Schmidts politik, Helle Thorning opdagede det bare ikke.

Sådan er det så meget, Thorning har, reelt, med villy Søvndal ved roret fjernet Danmark fra Vesten så langt væk som vi nogensinde har været. Ikke at deltage i opbygningen af den vestlige alliance er reelt et uhyggeligt svigt og en dødsdom over Danmarks forhold til Vesten generelt, hvis det altså ikke havde været for os i landet som stadig er loyale.

Helle har, også på udenrigspolitikken overhovedet ingen grund til at blive rost, det blev hun heller ikke, det var andre der blev rost.

G-d bevare vores lille skrøbelige land styret af latterlige amatører. Men det er ikke godt, for vi kommer ikke til at grine den dag, vi ikke har den stærke amerikanske ven til at bakke os op i en krigssituation, og det kan vi takke Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndahl for.

Vågn nu op socialister!

By admin

On december 17, 2011

In Amerika, Demokrati, Forsvaret, Iran, Israel

Forudsætningen for at det socialistiske/danske perspektiv kan komme videre er, at det erkender at kommunismen ikke eksisterer i den Sovjetiske form længere. Man skal begynde at vågne op, NEJ! Palæstinenserne er ikke længere allierede med Sovjet og gode kommunistiske venner. Spillet har ændret sig, og det er DYBT PINLIGT! for danskerne når en relativt uerkendt udenrigsminister ikke vil støtte de demokratiske kræfter, som er ved at danne sig i Mellemøsten.

Lad os nu, for Søren da, se at komme videre i det socialistiske perspektiv. Det er som om verden er gået i grus i Sovjets efterår, og man bare står lammet, som kaninen i bilens hastigt nærmende lyskegler, uden at kunne flytte sig fra bilens tordnende indkøring.

OK, lad os prøve at være lidt erkendte omkring verden efter muren faldt.

Hvad er sket?

Islamisterne har overtaget magten i Gaza, sådan er det, hverken mere eller mindre.

Hvem er islamisterne? Det er muslimer som støtter sig enten op af Irans diktatorer, eller Det muslimske broderskabs lidt blødere islamistiske version.

De er altså IKKE VENNER!

Når man så, mange år efter man burde have forholdt sig til dette simple forhold STADIG støtter palæstinenserne, på trods af, at de åbenlyst støtter sig op af Vestens og demokratiets allerværste fjender. SÅ BLIVER DANMARK TIL GRIN!!!!

Det er reelt det der sker, når vores såkaldte udenrigsminister tager til USA, og står og snøvler på engelsk. Han har INGEN respekt fra de amerikanske allierede, fordi de danske socialister ikke har formået at distancere sig fra de dybt usympatiske islamister, men med typisk manglende rettidig omhu har forsat deres støtte, lang tid efter holdbarhedsdatoen er udløbet.

Jeg ved ikke, måske var det på tide at:

Stoppe infiltrationen af det danske samfund af Hamas, Hezbollah, Outlandish, Det muslimske broderskab (det samme som Outlandish), gigantmoskeen på Vibevej 25, kvindeundertrykkelsen, demokratihadet, voldsbølgen, svindlende imamer, jihad i de fleste ghettoer (som går ud over danske borgere og specielt små piger).

Eller hvad?

Nå nej, det er langt nemmere, og sikkert også meget sjovere at sende vores såkaldte udenrigsminister hen til verdens største mest potente supermagt, med et våbenarsenal på 43 milliarder/millioner nettotons våbenkraft, og lade ham håne dem lige op i ansigtet.

Helt sikkert, jeg kan virkelig se det strategiske overblik, ansvaret, intelligensen, det udfordrende overblik.

TAG JEG NU SAMMEN. Vær realitiske, Sovjet er faldet, og den manglende erkendelse og dybe knæfald for islamismen er ikke det der skal til.

Der skal en DEMOKRATISK REVOLUTION TIL!!!!!

Hvis ikke socialisterne snart erkender at holdbarhedsdatoen for de islamistiske sympatier er ganske urealistiske, i en verden hvor hele Vesten står tre splitsekunder fra at angribe hele den islamistiske blok, ja, så er man ganske enkelt ikke egnet til at være ved magten.

Er der nogen der vil hviske det i øret på Søvndahl?

Ja, jeg holder med Israel, ja jeg holder med USA, nej de er ikke perfekte. Men de er vores venner, og de er langt bedre venner end islamisterne.

G-d bevare Danmark

Hvad kæmper vi for

By admin

On december 7, 2011

In Demokrati, Forsvaret, Humanisme, Islam

Det er ikke nemt at forklare hvordan man får succes, det er ofte noget flygtigt, man ved ikke lige hvorfor. Men en ting er helt sikkert; det gælder om at have en objektivt set positiv dagsorden. Hvis man vil noget godt for verden, så er der større chance for at man får succes. Sådan fungerer politik.

Ofte er der mange hyklere som klæder sig i ideologiens pæne klædebon. Så mener man, at man skal være “god ved dyrene”, samtidig med at man skovler indsamlingspengene ind til sig selv. Eller initierer en organisation som har “et godt formål”, men i virkeligheden har et skidt eller destruktivt formål.

Sådan fungerer mange interessegrupper; Amnesty f.eks. Amnesty er en meget politiserende organisation, som klæder sig i moralens fine redebon.

Det er hemmeligheden bag det græsrodsarbejde, jeg har været med til at tænke med. Jeg har forsøgt at opstille et reelt positivt projekt, og eliminere de negative konsekvenser. Det er derfor vi kæmper for demokrati, imod racisme, for frihed imod undertrykkelse.

Fordi det er et positivt projekt.

Nu er det meget in at tænke kristendommen ind i diskussionen af hvad man skal gøre, for at finde en positiv vej for den reelle konflikt, vi har med Islam.

Ligesom Israel, mener jeg, at vi i Danmark skal se kampen som en idealistisk kamp. Det er ikke meningen at vi skal omdanne Danmark til et dårligt sted, det er meningen vi skal omdanne Danmark til et godt sted.

I det gamle testamente taler man om kampen imellem lysets og mørkets sønner. Mikael, ærkeenglen, står ved den ene af lysets sønners vagttårne og dirigerer kampen. Krigerne står med broderede skjolde og holder gyldne faner.

Overfor dem står mørkets sønner.

Hvordan kan man forstå denne ligning? Jeg forstår den sådan, at man kan fokusere på det lyse eller det mørke i en selv. Hvis man fokuserer på det mørke, så vil man handle med sin skyggeside; ødelægge, snyde, svindle og værre ting. Hvis man handler med sin lysside, som en ægte ridder, så vil man tale sandt, være etisk og forsøge at være et godt menneske i opposition til det man møder.

Sådan kan man altså hele tiden forsøge at forholde sig til hvad der er godt, hvad der er positivt, og hvordan man vælger sin slåskamp.

Ligningen er gammel, og kommer sandsynligvis fra Egypten, hermed knytter man sig, helt grundlæggende til egyptisk filosofi, men det er en hel anden historie.

Vi kæmper for det gode, for det positive, for det kærlige i opposition til svigtet, hadet og destruktionen.

Det er vel det vi kan forstå ved lysets sønner og mørkets sønner ligninger.

Vi kæmper derfor for demokrati, frihed, rankhed, i sandhed og kærlighed.

G-d bevare Danmark

SIAD og EDL

By admin

On december 4, 2011

In Demokrati, Forsvaret, Islam, PET

Det var superfint med demonstrationen imod islamisterne i Gullestrup. Mange kalder nu SIAD og DDL for “højreorienterede”, og hvad ved jeg.

Man skal være opmærksom på, at store dele af debatten reelt bare handler om, at mainstream ikke formår, eller vil se problemerne i øjnene.

Man er fanget af sit eget korrupte selvbillede. Man mener at have “en indre svinehund”, altså en iboende ondskab, som man vil bekæmpe. Det er i lyset af denne selvoptagne indstilling til politik, man skal se det store had til DDL og SIAD.

Hvordan forholder man sig til det? I første omgang er det væsentligt, at se sig selv som andet end det billede andre har af en. Det er muligt at mainstream og PET synes at det er interessant at se os som “onde”, men det kan vi ikke bruge til noget. Vi er de gode, og det er i egenskab af en moralsk handlen og væren, at vi skal bekæmpe islam.

Hvad er det etiske fundament vi så kan bygge på? Her mener jeg, at vi, som grundtvigianske demokrater kan kigge lidt på Grundtvigs idealer.

Grundtvig var folkemindesamler. Eller han dyrkede det folkelige i en relation til den danske historie. Hvor mange moderne historikere ser historien som en kedelig og firkantet ting, så ved vi, at historien er til for at danne og oplyse det danske folk.

Grundtvig kendte, som få, den danske historie, og han fremhævede selv et væsentligt historisk kildemateriale; Saxo. Saxo var en af Valdemarernes dygtigste skrivemænd.

Denne samling af myter og historier er et vindue ind til vores fortid. Her fortælles om Rolf Krake og Skjold, og det er her i disse historier, man kan finde en positiv forståelse af det danske. Ja, det er lidt romantisk højsvungent, men det er samtidig også en positiv forståelse af Danmark.

Det er her Grundtvig kan give os noget, idet han viser hvad dansk er i en smuk kontekst. Jeg vil derfor anbefale “Danske heltesagn” af Axel Olrik. Her kan man finde nogle gode, smukke idealer, som Grundtvig selv troede meget på.

Vi er stridsmænd vi danskere, og den stemning der er i forhold til det sagnmytiske, er måske lidt for positiv, men vi skal, synes jeg, holde os på den side af hegnet som er reelt.

Da jeg tog stærk afstand fra vold imod politikerne, gjorde jeg det af flere årsager. For det første er det ikke et demokrati værdigt at slå sine repræsentanter ihjel. Vi må acceptere at der er folk i Danmark som ikke vil, ikke har forstået, eller vil noget andet end os. Ja, det er sygt på nogen måder, men det er ikke desto mindre sådan et demokrati fungerer.

Så er der en anden meget væsentlig grund; vi skal ses som de gode. EDLs succes i England bygger på det faktum, at de siger nogle ting på en måde som er rigtige. Samtidig har de skabt en organisation som undgår de argumenter som ellers bliver kastet imod islamkritik; racisme osv.

På den ene side demonterer det vores fjenders angreb på os, på den anden side giver det os muligheden for at blive anerkendt som positive, progressive kræfter i debatten.

Det er en balancegang imellem det der sker i gaden, og det der sker i medierne.

Nu er Danmark et utrolig lukket land mht. medier. Det er næsten umuligt at nå igennem til offentligheden, og man må sige, at også medierne bærer deres skyld i, at det er gået så galt. Ja, selvfølgelig er det ikke kun modstanden imod islamiseringen der er problemet, det er ligeså meget dem som ikke vil anerkende problematikken der er problemet. Hvis dialogen havde været større, kunne vi have undgået meget. Det er EDL´s succes i England vidne om.

De politiske græsrødder der lavede politisk teater og satte gang i diskussion i 70´erne er gode at lære noget af i den forstand, at de have evnen til at trænge igennem med et budskab på en nem, spiselig og sjov måde.

Det er selvfølgelig ikke altid sådan man skal gøre, men pointen; at se alle sine handlinger i et politisk/mediemæssigt lys er meget afgørende.

Jeg er forfulgt at PET for tiden, derfor kan jeg ikke tale helt frit, men jeg støtter jer, har hele tiden gjort det, og vil vedblive med at gøre det. Det koster, men det er det værd.

G-d bevare Danmark

Politiet og det danske territorium

By admin

On november 26, 2011

In Forsvaret, Kritik, Retsstat

Det danske politi er en farce, lad os se hvad deres opgave er:

At opretholde lov og orden. Klarer de denne opgave? Set i lyset af den reelle voldtægtsbølge, som langsomt er ved at brede sig fra Norge til Danmark, så NEJ!

Det er klart, at en voldtægtsbølge stiller store reelle spørgsmålstegn ved politiets håndtering af deres opgave; at beskytte de enkelte borgere imod kriminalitet. Og i sagen med den lille, pige; kriminalitet af den allerværste slags.

Problemet ved undergravningen af loven, er at befolkningen begynder at tvivle på statens evne til at kunne håndtere deres arbejde. Det logiske ræsonnement er; hvis politiet ikke kan finde ud af at beskytte os imod så uhyggelige overgreb som overgreb imod vores børn, så er det måske er dårlig ide at have politiet. For så afvæbner vi os samtidig med at vi ikke er reelt forsvaret.

Hermed mister politiet voldsmonopolet og borgerne begynder at bevæbne sig selv, retsstaten falder.

Lad os kigge lidt på hvad ideen med en retsstat er. I følge Hammurabis stele, det første vidnesbyrd for lov i den vestlige verden, så er lovens formål at beskytte de svage. Ideen er, at man i naturen har det som kaldes “den stærkes ret”, altså her er det den største orangutang som bestemmer over den mindre orangutang, fordi han kan slå ham ihjel eller pine ham på anden måde.

Dette er lovens reelle udgangspunkt. Loven sikrer så “den lille orangutang”, for at blive slået oven i hovedet, således at han kan leve et fredeligt liv. Denne grundide er det man kalder civilisation. Civilisation er, helt grundlæggende, at man beskytter det svage imod de stærkes ret.

Når politiet ikke formår at opretholde loven i bestemte områder, indføres den stærkes ret igen. Og her bliver danskerne reelt svage, idet de, på den ene side, aflægger voldsmonopolet, idet de lægger det hos politiet, og på den anden side skal underlægge sig stærke indvandreres magt. I ekstreme situationer går det så ud over helt små piger, som jo reelt er de allersvageste i vores samfund.

Hermed bliver politiets manglende forsvar for loven de svages allerværste fjende.

Lad mig sige det på en anden måde: DET ER BØRNENE DER BETALER FOR AT POLITIET IKKE KAN FINDE UD AF OPRETHOLDE LOVEN!.

Undskyld de stærke ord, men det virker ikke som om politiet, indtil videre, har været motiveret for at opretholde loven i mange af de ghettoer som ligger under den stærkes ret, eller rettere ligger under shariaretten.

Kigger vi specifikt på de områder hvor shariaretten hersker, er der en yderligere skærpende omstændighed. I disse områder har muslimske indvandrere indført en alternativ retsstat. Altså en retsstat bygget efter mange af de samme forskrifter som den danske; den har dommere, filosofi, love og så videre. Retsstaten knytter sig yderligere til den muslimske nation ummaen.

Her er altså tale om en fjendtlig nations erobring af dansk territorie. Danmark er kun der hvor dansk lov og ret gælder.

Dette er, i følge grundloven, noget af det værste man kan gøre imod Danmark, der er tale om en reel erobring af dansk jord af Danmarks fjender.

Hvis det så havde været sådan, at vi ikke kæmpede imod islamisterne andre steder i verden, så havde konflikten selvfølgelig ikke været så hård, men da vi kæmper imod islamisterne i det meste af verden, så bliver den konflikt der er med de herboende islamister så meget værre.

Man kan altså, fra forsvarets side, stille det grundlæggende spørgsmål om politiet dækker deres ryg imod de fjender de kæmper med rundt omkring i verden. Klarer politiet kampen på hjemmefronten, mens soldaterne klarer deres på udefronten. Den lille tiårige piges skæbne taler vist for sig selv.

Hermed er det reelle problem, og den reelle løsning også klart; politiet skal ganske enkelt se at komme ud af starthullerne, udføre deres job; at dække deres kolleger i udenrigstjenesten, og beskytte de danske børn.

Hvis de ikke kan det, så skal de råbe vagt i gevær, og smide håndklædet i ringen, jeg har sagt det før, så det var måske ved at være på tide man gjorde det?

Når man så samtidig kan mobilisere store kræfter på at nedkæmpe platoniske filosoffer og folkelige bevægelser det gør det enkle at de stiller spørgsmålstegn ved politiets arbejdsprojekt, på en fredelig måde, så er det jo tydeligt, at det ikke er manglen på engagement og mandskab der er problemet. Det er evnen til at motivere sig selv for at gøre det enkle arbejde; at stoppe fjenden, og ulovlighederne.

Vi venter stadig på at politiet løser deres opgave. Ja, vi har nu politikere som ikke kan kende forskel på deres venstre og højre sko, og som er dybt korrumperede, men det løser ikke politiet for deres opgave; at sørge for at loven opretholdes af alle i det danske territorium.

G-d bevare Danmark.

Realismen

By admin

On november 20, 2011

In Demokrati, Forsvaret, Politik

Det virker som om PET´s bandbulle imod det “højreorienterede” miljø enten har virket, eller at den bundede i en mindre væsentlig farlighed end der var belæg for. Under alle omstændigheder er det glædeligt, at der ikke skete noget som i Norge. Det er ikke, på nogen måde, opportunt at lave så radikal en handling. Det er ganske enkelt ikke noget der flytter hen i den rigtige retning.

Når man skal arbejde med politisk arbejde, skal man være realistisk. På nuværende tidspunkt vil en aktion imod politikere ganske enkelt være modproduktiv, og værst af alt; den ville være ulovlig. Hvis politikerne skal straffes, så skal de selvfølgelig enten straffes med oplysning (afsløring) eller ved en retsinstans.

Det er muligt at staten på nuværende tidspunkt er reelt korrumperet og direkte styret fra Bruxelles, men bliver den, højst sandsynlig, ikke ved med.

Realistisk set, er EU´s overlevelse et spørgsmål om tid. Euroen hænger i laser, de fleste af de projekter EU har initieret har haft en modproduktiv effekt. I stedet for at styrke Europa har EU ødelagt Europa, så det er begrænset hvor lang tid europæerne gider at blive ved med at betale for det stupide projekt.

Den eneste mulighed de europæiske politikere har, er at gøre EU til et tyranni, og så er det jo reelt blevet et meningsløst projekt. Det tror jeg ganske enkelt ikke på at de kan få sig til, de er, trods alt, mennesker med noget på hjertet, det er vel derfor de er gået ind i politik.

Kigger vi på den hjemlige udvikling, så ser det, desværre for socialisterne, fantastisk godt ud. Socialisterne har ikke meget at gøre med, og det er mere end tvivlsomt, om de kommer til magten næste gang. Den socialistiske ideologi har misset chancen i forhold til at komme med på den demokratiske vogn denne gang, og det bliver meget svært at vælte Løkke af pinden når han kommer til magten næste gang. Han repræsenterer det nye; demokratiet i opposition til islamismen, og det tror jeg han kommer til at fungere godt med.

Så, reelt set, ser fremtiden lys ud. Det det handler om nu, er at sprede det ideologiske budskab, og få flere mennesker til at ranke sig mere. Udbygge organisationen, tiltrække flere medlemmer, forberede danskerne på den krig der vil komme.

Hvis krigen med islam kommer før Helle Thorning Schmidt træder af, så har vi nu, reelt, PET på vores side, forsvaret er på vores side, og så må vi klare os med det.

Den store fare ligger i, at der kommer så meget kaos, at folk bliver trætte af det, og sætter en tyran på magten. Det skal vi undgå. Der skal være et alternativ, det er der også; Lars Løkke Rasmussen.

Analyse af valget

By admin

On september 18, 2011

In Forsvaret, Humanisme, Islam, Socialisme, Valg

For at forstå de konfliktpunkter og hermed den udvikling den danske politik er inde i, må man forstå hvordan politik udvikler sig. I følge Hegel udvikler politik sig imellem to modsatte synspunkter. Altså f.eks.; liberalisme imod konservatisme, socialisme imod konservatisme, rød imod blå. Der er altså tale om en dialektik.

Denne forståelse gentages eller reformuleres af den klassiske historiker Thycudides, der er forfatter til mesterværket Den pelleponesiske krig. I følge Thycudides blev kampen imellem Sparta og Athen udfoldet som en reel konflikt imellem det demokratiske Athen og det “kommunistiske” Sparta. Konflikten var ikke bare imellem hærene, men var også dybt forankret i de andre hellenske bystater, der hver havde en spartansk og en athensk opposition. En pessant kan man måske lige nævne at Sokrates, Kritias og Platon tilhørte den spartanske opposition i Athen.

Kender man til denne mekanisme i politik, begynder det danske politiske liv at tage nye former. Det er, for mig at se, evident, at danskerne er meget splittede når det gælder islam. Nogle er for, andre er imod. Alle flosklerne om “multikultur”, “anstændighed” og snakken om tonen, dækker i virkeligheden bare over en slet skjult støtte til islam. Det er muligt at alle ikke er det helt bevidst, men når nu vi har haft Mohammedkrise, intifadaer i det meste af landet, når palæstinenserne har stået og heilet på Rådhuspladsen og Lars von Trier er blevet officelt støttet af Iran, så er der ikke nogen undskyldning længere. Sandheden er at multikulturalisterne er fascineret af muslimerne, hvilket er mig uforståeligt. Det er muligt at der er nogen tøser der drømmer om at få smæk, anden seriøs forklaring kan jeg ikke rigtig se. Islam er jo reelt ikke en seriøs konkurrent til det oplyste, humanistiske demokrati.

Skellet imellem de prodemoratiske humanister og de islamglade venstrefløjsere blev faktisk accentueret ret tidligt i valgkampen. Villy Søvndal blev lidt nervøs og kom til at nævne, at han ville afskaffe en del af den lovgivning, de borgerlige havde stillet op overfor islam. Det blev set som et knæfald for islam af mange SF´ere, og gav dermed en demoralisering af de prodemokratiske SF vælgere. Så gik det ellers slag i slag; Enhedslisten og De radikale lugtede blod, og meldte klart ud at de støttede afskaffelsen af 24 årsreglen, og her begik de demokratiske kræfter i venstrefløjen en stor fejl. I stedet for at melde klart ud, at de er imod islam, islamisme eller hvad man vælger at kalde det, blev man bange og tænkte at det nok var bedst at holde lav profil. Der var flere oplagte muligheder for at melde ud; for eksempel da Kamal Qureshi blev hugget ned af en eller flere salafister. Men man valgte at holde mund. Det gav reelt Lars Lykke Rasmussen en gylden chance for at hente nogle af de prodemokratiske stemmer ind over midten. Hvis Lykke Rasmussen havde været lidt hurtigere ude af starthullerne, kunne han havde vundet. Men han rystede på hånden da Helle Thorning Schmidt var i krise, der skulle han havde været skarpere, så havde han vundet. Men det er selvfølgelig for sent at ærge sig over nu. Næste gang vi kommer til valg er det ufattelig vigtigt for Lars Lykke at være modig fra start til slut. Det er klart at hans styrke ikke skal forhindre ham i at vise varme og hjerte, men det vigtige for de prodemokratiske kræfter er at Lykke Rasmussen viser at han formår at give islam modspil.

Tilbage står vi med et Konservative Folkeparti som reelt mistede magten ved at gå med på de radikales promuslimske projekt. Jeg kan ikke se den dybere meningen med det. Jeg mener partiet er vel til for at forsvare landet imod udenfrakommende fjender, det kan man vist ikke lige sige de har excelleret i at gøre.

I følge Thycudides eskalerer konflikten imellem de to parter stødt og roligt igennem konfliktens varighed. Jo længere tid den varer, jo værre bliver det. Det kan man f.eks. også se i den puniske krig imellem Rom og Karthago, hvor de to stridende parter endte med for alvor at blive uvenner.

Det kommer også til at ske i denne konflikt, de promuslimske kræfter vil stå stejlere og stejlere overfor de prodemokratiske kræfter.

Der er meget på spil, det er ikke mere end et par måneder siden at den Socialdemokratiske ungdom blev mejet ned på en ø i Norge. Det kan den Socialistiske regering også risikere, hvis de ikke formår at tackle sagen professionelt. Det er altså med livet som indsats at de skal forsøge at balancere. Den borgerlige regering vidste godt hvad der var på spil, og den havde forsvarets opbakning. Socialisterne har ingen anelse om hvad de går ind til, de skal balancere på en knivsæg, og de har på ingen måde forsvarets opbakning.

Hold hovedet klart, vær ærlige, forsøg at holde en fin balance, det er mit bedste råd til socialisterne. Husk på, at det er med livet som indsats at i regerer. Pas på med for megen propalæstinensisk propaganda, det var det der fik det til at gå ned for de norske Socialdemokrater. Hold jer neutrale, så har i en lille chance for at komme igennem de næste par år uden at miste folk.

Held og lykke, og pas nu på.

G-d bevare Danmark.

Vesten imod Østen

By admin

On august 4, 2011

In Europa, Forsvaret, Islam, Israel

Erkendelsen af konflikten imellem Vesten og Østen er nu nået til et nyt niveau. Indtil videre har konflikten været imellem de vestlige demokratier og de østlige tyrannier. Obama var i denne kamp ledende, idet han kæmpede for demokratiet imod de arabiske tyrannier. Denne kamp kører stadig, men nu er der en ny front, som har været der hele tiden, men ikke fået så meget opmærksomhed: Kampen imod det spirituelle islam og den spirituelle kristenhed. Breivik er tempelridder og knytter således sin ideologi til en kristen ridderorden.

Jeg har selv, i hele min karriere som internetfilosof, fra min tid i Stop Islamiseringen af Danmark og over min blogtid, været fortaler for at se konflikten med islam som en konflikt udelukkende imellem den politiske del af Vestens ideologi med den politiske del af den muslimske ideologi. Derfor var jeg fortaler for at definere vores opponenter som islamister og ikke muslimer. Pointen var, at det at have en muslimsk tro var ok, men det var ikke ok at have en muslimsk politisk ideologi, som med voldelige midler ville omstøde samfundet.

Med Breivik sagen er der altså, indtil videre, ingen hjemmel i min filosofi for en konfrontation. Årsagerne til at jeg har undgået religionskonflikten er, at en religionskonflikt er langt dybere og eksplosiv i sin udvikling. Kampen imellem protestantismen og katolicismen var f.eks. en kamp som varede meget lang tid, og krævede utrolig mange menneskelige ofre. Entrerer vi først i en religionskrig imellem kristendommen og islam, så får vi en utrolig blodig krig.

Problemet er imidlertid, at muslimerne ikke skelner imellem det politiske niveau og det religiøse niveau. I den iransk islamiske republik er republikken funderet på den islamiske tro. Når de muslimske kamptropper som er støttet af Aytollaerne i Iran kæmper, kæmper de for G-d, ikke for et politisk system.

Hermed tvinges Vesten ind i konflikt som Vesten egentlig ikke har lyst til at tage. Men vi må nok erkende, at hvis muslimerne vil den religiøse konfrontation, så kan vi ikke undgå konfrontation. Helt konkret kan vi ikke se igennem fingrene med at muslimer brænder kirker ned alle de steder de har magt, inklusive Europa. Vi kan heller ikke se igennem fingre med at de brænder synagoger ned. Hvis vi vender det blinde øje til den udvikling, vil vi svigte mennesker som er afhængige af os. På den måde tvinges vi vesterlændinge ind i en religiøs konfrontation, uden at vi vil det.

Men hvis vi ikke tager slåskampen, så dør vi også.

Hermed er konfliktlinjerne endelig trukket op for alvor, om vi vil det eller ej; det er de kristne/jødiske demokratier imod de muslimske teokratier.

Konflikter udvikler sig ved at de involverede parter vælger side. I lang tid har mange vesterlændinge ikke valgt side, specielt det religiøse har man ikke ville vælge. Hvis den klassiske historiker Thycudides har ret, så vil vi, hen af vejen, været tvunget til at vælge side; vil vi være på den kristen/jødisk demokratiske side, eller vil vi være på den muslimsk teokratiske side? Vi kan ikke vælge ikke vælge, vi kan kun vælge side. Således vil verden blive polariseret i to lige dele, og med det voldspotientiale der ligger i islam, så vil de sikkert gå ned med mus og mand. Heri ligger det endelige Armageddon. Vor tids konfliktpunkt vil være Vesten imod Østen, og så længe man har en gal apokalyptisk ideologi på den ene side (den iranske version af islam), så vil konflikten fortsætte ned at den kompromisløse krigssti.

Vi kan ikke undgå at tage kampen, og hvis vi skal gøre det, så bør det, for mig at se, være med det mål at skabe en verden bagefter, hvor kærligheden råder. Vi skal gøre hvad vi kan for at endemålet konstant står lysende klart for os; en verden hvor man kan give uden at være bange for at blive udnyttet, hvor hvert menneske er så spirituelt oplyst, at de lever med den der står ved siden af dem, uden at ville dem ondt, uden at ville udnytte, uden at ville begå mord.

Det er det vi kæmper for, og hvis vi er skarpe og ærlige overfor os selv, så kan vi også nå derhen. Men realistisk set vil vejen være belagt med død, blodet vil flyde, for det gør den i religiøse krige.

G-d bevare kærligheden