Forudsætningen for at se Danmarks økonomiske krise i det rette lys, er at forstå hvad økonomi er i et internationalt såvel som lokalt perspektiv.
Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan man i praksis implementerer de enkelte tiltag, og jeg ved ikke tilstrækkelig om matematisk økonomi, til at gå ind i den diskussion, men jeg kan bidrage med et overordnet økonomisk perspektiv. Det er væsentligt, idet de brede rammer er vigtige at have diskuteret igennem før man går ind i de konkrete spekulationer.
Først den ene del: Friheden. Friheden i et økonomisk perspektiv ses som ofte i forhold til frihandel. Ideen med frihandel er, at det fælles marked giver alle lande en lige mulighed for at konkurrere med hver deres produkter på lige vilkår. Det er til alles bedste, da nogle lande så kan specialisere sig i det ene, og andre lande i det andet. I Danmark har vi for eksempel specialiseret os i design, handel og medico. Herudover er vi et godt landbrugsland, hvor vi ikke er nået så langt med den virkelig specialisering, men er på vej. Jeg glæder mig for eksempel til at se parma skinker produceret på Mors, hvorfor skal de ikke det, og det er her pengene ligger for alvor.
Men altså, frihandel giver mulighed for specialisering som giver de enkelte lande en mulighed for at trække på præcis de traditioner og styrker som landet har i konsekvens af kultur og ressourcer.
Alternativet er en toldmurs politik, hvor man holder andre landes varer udenfor sit marked. Det giver en isoleret gevinst for landet, men det er som at tisse i bukserne. Man varmer sig selv lige nu og her, men systemet som sådan bryder sammen. For effekten er, at andre lande også gør det samme, og hermed stopper handlen som sådan, og så bliver det koldt. Det var den erfaring man drog af krisen i tredverne. Her var massearbejdsløsheden massiv, og det var først efter en grusom krig at man fik lavet om på systemerne.
I mellemtiden er vi så nået ind i en ny situation, som til dels minder om situationen i tredverne og på nogle punkter er værre.
Problemet er de nye tiger økonomier i Asien. De opfører sig ikke som de skal for at systemet virker med frihandel. Frihandel virker kun så længe alle er enige om ikke at have toldmure eller andre forhindringer i deres økonomiske system. Det overholder hverken Japan eller Kina. De er meget protektionistiske med deres eget marked, alt imens de udnytter åbenheden i Vestens markeder. Kina er oven i købet gået skridtet videre, og er begyndt at spionere på vestens teknologiske færdigheder og kopiere dem. Hermed er de blevet så destruktive i forhold til det internationale marked, at man bliver nødt til at sige fra og afhjælpe situationen.
Det var reelt det som sidste valg i USA handlede om; både Mitt Romney og Barack Obama, vores venner, gjorde hvad de kunne for at stoppe Kina. Med rette må man sige, de er fjender, det er det man kan se på deres opførsel. Det er muligt de har en kapitalistisk side af samfundet, men den er kun til pynt, inderst inde er de stadig ligeså betonkommunistiske som de hele tiden har været.
De stiller Vesten generelt, og Danmark og USA i en situation, hvor vi på den ene side skal forsøge at beskytte vores frihandels system, og på den anden side beskytte os selv.
Her er min løsning, eller rettere, det er ikke min løsning, men Adam Smiths løsning at tænke ansvar. Adam Smith udtænkte frihandels systemet, men han skrev to bøger. Den ene hed The Wealth of Nations, det er den som handler om frihandel, den anden hed The moral sentiment. Det er den bog jeg mener man skal gribe fat i nu.
I The moral sentiment mener Smith at mennesket har en indre sekstant, en slags indre fornemmelse for hvad der er rigtig og forkert. Det er også det man kalder for ansvarsfølelsen. Denne ansvarsfølelse er knyttet til nationen. Forstået på den måde, at de forretninger som er i en nation bør føle et ansvar for den. Det kaldes og også patriotisme med et lidt, desværre, negativt klingende ord.
Patriotismen er det som skal inspirere nationens forretningsliv til at at støtte landet.
Denne patriotisme er klart evident hos de fleste gode forretningsfolk. De vil gerne deres land, men de oplever ofte en meget negativ reaktion fra medier og fra mange politikere når de kipper lidt med flaget, så at sige. Derfor går de meget stille med dørene, og følger, lidt triste, tidens trend.
Denne tidens trend, er på vej til at skifte. Globalismen er død, som Merkel så tydeligt udtrykte sig, da hun sagde at multikulturalismen er død. Det har de fundet ud af i USA, hvor vi har arbejdet meget intenst med en ny definition af nationalisme. En nationalisme som trækker på de positive værdier i nationen, og ikke er racistisk.
Det er kernen i den nye Obama administrations ideologi.
Hermed bliver opgaven, set ud fra et økonomisk perspektiv; at opbygge det patriotiske danske erhvervliv. Med andre ord, at støtte de firmaer i Danmark som vil placere arbejdspladser her, og ikke bare flytter produktionen udenlands.
Her har Obama en super måde at gøre det på, som jeg faktisk ikke havde tænkt, jeg var ude i præmier og medaljer. Nej Obama har foreslået, og det synes jeg er virkelig genialt; at give skattelettelser til de firmaer som holder arbejdspladserne i landet. Det er smart, fordi det giver de patriotiske firmaer det økonomiske råderum de har brug for, og samtidig sender det det signal; at den støtte de yder samfundet er respekteret og værdsat.
Det forhindrer ikke de uretfærdige forhold vi lever under qua Kinas spionering og bøjen af reglerne, men det giver os en chance for at kæmpe os tilbage igen.
Spionering og bøjen af reglerne er militæret og WTO´s område. De arbejder på det, men det kommer til at vare en rum tid før de problemer er reelt løst, men det kommer.
Men, altså; smarte løsninger for DANSK erhverv er vejen frem. Tænk nyt, snak med dem. Jeg ved de er med på den, så klarer vi skærene i denne omgang.
G-d bevare vores lille åbne, men stærke, stærke land – hvis bare vi står sammen.