Nu er jeg så ikke blevet inviteret til dialog indenfor de miljøministirielle mure, det på trods af, at mit faglige niveau, og mange af dem jeg omgiver mig med, er trehundrede gange større end det som er på de ministerielle gange.

Jeg arbejder på tiden på et projekt, som knytter Oxford sammen med nogle af de engelske godser. Det er ikke sikkert det bliver til noget, nu hvor der ikke har været noget dialog. Men det viser da noget om det lave embeds og ministerielle niveau vi har i klima ministeriet.

Lad os kigge på det faglige, når vi nu får skudt i skoene, at alle sten er vendt udi den faglige diskussion.

Grundlæggende er europæisk naturforståelse skabt af Göehte. Göethe var, grundlæggende, platoniker, og han brugte noget af sin fantastiske hjernekraft, på at diskutere og tænke natur.

Hans holdning var, at der er to elementer i naturen; ånd og materie. Materien virker igennem en form for kamp.

Denne ide tog Darwin med sig, og definerede naturen som en naturens selektion i afgrænsede habitater. Atlså også kamp.

Darwin knyttede seksualitet til udvilking også. Forstået på den måde, at seksualiteten var afgørende for udvikling i natur også.

Det førte så til alle mulige former for darwinisme. Den mest destruktive darwinisme var nazismen, som så kampen i det afgrænsede habitat til også at gælde mennesker, og gik derfor i gang med at udrydde os jøder.

Så hele den darwinistiske diskussion har været meget afgørende for vores verdensopfattelse. I den “moderne” biologi spøger Darwin stadig. I sin essens er rewilding rendyrket darwinisme. Man forsøger at genskabe det rene habitat, og lade naturen udspille sig som på Galapagos (der hvor Darwin lavede sine feltstudier).

Problemet med rewiliding er altså, efter min mening, at selve grundideen er forkert.

Det er dels en ret enøjet forståelse af Darwin man lægger for dagen. Man ser ikke seksualiteten som en drivende faktor i det afgrænsede habitat.

Yderligere er problemet, set i et Göetheiansk lys, at ånden og kærligheden ikke er inkorporeret natursynet.

Det giver de her dystopiske projekter, hvor det pludselig giver mening, at FORRINGE dyrenes vilkår. For de skal jo bare leve det liv, som Darwin havde analyseret sig frem til.

Hvad nu, hvis Darwin tog fejl?

Det er det spørgsmål jeg har FORSØGT at komme igennem med. Uden held, ingen debat, ingen dialog, ingen forankring i den filosofiske debat.

Det skaber så de her forfærdelige problemer. Jeg mener, vi har set, hvad darwinismen har ført til før. At sætte en sådan en omgang små nazioide forskere i gang, uden at give dem en kvalificeret modstand, det har et meget konkret resultat; lidelse. Dyrenes lidelse.

Og den er jeg bare ikke med på. Derfor farer jeg i blækhuset, den ene gang efter den anden. Vi som jøder har været der med de der darwinistiske ideer. Min holdning har været, og lad os se, om vi kan forandre (change) ideerne i udgangspunktet og se, hvad vi får ud af det. Men nej, højrearmen har siddet stift og ubønhørligt fæstnet for enden af armen på de biologer. Der skal ikke ske det samme med de dyr, som skete med mange andre som er blevet kastet ud i darwinistiske eksperimenter.

Det er også derfor, at jeg opfordrer alle, som har et hjerte, og som ser lidelse som et problem, til at STOPPE det skidt nu.

G-d og g-derne bevare Danmark, og passe på de dyr som er i vores varetægt.