Jeg har lige lavet et interview med hr. Niels Christensen, medlem af Fremskridtspartiet ang. fr. Inger Støjberg.
Jeg sender det her lidt senere, men igennem samtalen, så var der alligevel nogle erkendelser, som fortjener at blive skrevet ned.
For det første, så er Niels og jeg meget enige om, at det vigtigste lige nu, er at finde en løjtnant. En som kan holde styr på tropperne, skabe den nødvendige partiorganisation, sørge for, at tingene kører. Hvem det skal være, det ved vi selvfølgelig ikke, men det skal være en god en. Det er den vigtigste rolle at udfylde lige nu.
Så er der en mere grundlæggende erkendelse af arbejde med højrefløjspartier. Fremskridtspartiet startede som en rodebutik. Ok, Glistrup spændte vidt og blev forfulgt hårdt af systemet, men der var ged i den. Det var den erkendelse DF blev skabt på. Det har givet en meget stram styring af partiapparatet. PROBLEMET med denne måde at håndtere det på er, at det ikke giver rum for talentudvikling. Det var det samme problem man havde i Sovjet. Så snart at det aldrende politbureau var døde allesammen, så var der bare ikke nogen med gode nok kvalifikationer til at tage over.
Det er sympomatisk, at Inger Støjberg nu overtager Pia Kjærsgaards arbejde, men Støjberg kommer ikke fra DF hun kommer fra Venstre. Venstre har en hel anden kultur for talentudvikling.
Det samme kan man se på SF, som virkelig også har en fremragende talentudvikling. Man siger at Jacob Mark er sin generations bedste politiker. Nu har jeg mødt ham, og jeg må sige, at jeg faktisk må give Vanopschlag ret. Jacob er bare sej.
Jacob fik sin chance med et taltentudviklingsprogram som Villy Søvndahl lavede, han var en af de “unge løver” ham og Tesfaye. To af de dygtigste politikere vi har i Danmark i dag. Jacob kommer til at gøre en kæmpe forskel for SF.
Det tror jeg, kunne være en vigtig erfaring at tage med over i Støjbergs parti. Det skal være stramt, så at vi kender politikken. Vi skal vide, hvad kaptajnen vil på broen. Men samtidig, skal de nye talenter som kommer ind, også have muligheder for at have opmærksomhed fra de ældre partimedlemmer, og sørge for, at de kan blomstre.
Jeg prøvede lidt det samme med Solbjørg og Alex Vanopschlag fra LA, men det gik desværre i vasken. De unge skal ville det selv.
Så, det var de ting vi ligesom snakkede om. Vi håber det kan bruges fremadrettet. Og jeg vil lige understrege, at jeg skriver det her som medlem af K. Det er ikke et forsøg på partihop.
G-d og g-derne bevare Danmark.
Skriv et svar