Nu har jeg tænkt lidt mere over min rolle i forhold til dansk politik.

Grundlæggende er forholdet, lige nu, at regeringen ikke vil lytte til mine ideer. Det er jo bare mere end ok. Jeg har ikke nogen monopol på at udvikle samfundet. Det er jo helt op til regeringen, hvorvidt de vil lytte til mig eller ej.

At jeg fik så hård en medfart her i foråret, det er, til dels, min egen skyld. Jeg behandlede Lars Løkke på samme måde, så det er, forsåvidt, karma.

Problemet er, at jeg ikke er velkommen i parnasset, og det giver de her meget negative dynamikker, hvor alle jo gerne vil have, at jeg hjælper med til at udvikle samfundet, men det skal være en hemmelighed.

Det er, helt grundlæggende, ikke en seriøs og holdbar forretningsmodel. Jo, så længe, at jeg ikke har noget imod at lave velgørenhedsarbejde, og arbejde gratis for regeringen, så kan det fungere. Men jeg gider ikke at arbejde gratis for regeringen. Jeg har så mange andre ting, som er langt mere interessante at arbejde med, og mange, som rent faktisk gerne vil betale mig penge for det. Så det giver ikke ligefrem mening.

Konklusionen bliver, sådan i al sin enkelhed, at jeg trækker mig, indtil, at jeg får penge for at udvikle samfundet.

Da regeringen tydeligvis ikke vil have min hjælp, og der ikke står nogen og gerne vil betale mig for at hjælpe dem. Så er den helt naturlige konklusion, at jeg stopper for nu.

Jeg kan arbejde med oppositionen, men hvorfor skulle jeg arbejde gratis for oppositionen?

Der er mange dygtige politikere, som kan finde på en masse gode projekter, og som så oven i købet for løn for det. Så lad da dem tage sig af udviklingen.

Problemet ved det er bare, at jeg, i al ubeskedenhed, er ret god til at udvikle samfundet og vælgerne har vænnet sig til, at det er mine ideer som kommer igennem. Når så andre politikere finder på et eller andet, så opleves det som et lavere niveau, hvilket det jo også reelt er, og så bliver vælgerne sure.

Så, på den ene side, vil vælgerne have, at jeg bestemmer. Politikerne vil selv bestemme, og jeg kan ikke arbejde indenfor systemet, fordi det vil kræve, at jeg arbejder 80 timer om ugen, og det dur altså ikke, når man har små børn.

Jeg syntes, at modellen med TV Frihed var fin. Så fik jeg en ok løn, og kunne udvikle samfundet, samtidig med, at jeg samtalede med dem det handlede om.

Problemet var jo igen her. At der var politikere der selv ville bestemme, blandt andet Lea Wermelin, og de blev derfor sure på mig, fordi jeg, uden at have nogen politisk reel magt, jo overtrumfede deres ideer.

Så, det er ligesom situationen.

Lige nu er der ikke den store udsigt til, at problemet løses. Dels er Lars Løkke på en eller anden dødsrute på vej imod politisk selvmord. (Det siger jeg ikke for at være sur, men manden er ikke ligefrem populær). Dels er Mette Frederiksens regering ved at løbe sin tid ud. Den virker ikke.

Alternativet er så en venstre orienteret regeringen. Spørgsmålet er, om de så vil købe Mette Frederiksen, eller hellere vil have Mattias Tesfaye, som er kronprinsen.

Jeg gætter på det sidste.

Anyway, jeg har forsøgt at løse problemet ved at lave TV Frihed. Det virker ikke. Det må vi bare erkende. Så hvad vi gør, det ved jeg ikke.

Men lige nu er der alligevel kaos i dansk politik, og Mette Frederiksens anden regering er ved at blive sat til tælling. Så vi venter bare på, at den stopper.

I mellemtiden, vil jeg bruge min tid på noget mere fornuftigt end at skrive til et system, som, for nuværende, ikke vil have noget med mig at gøre.

G-d og g-derne bevare Danmark.