Den konservative revolution af Danmark, er langsomt ved komme i gang. Jeg tænkt lidt videre over det borgerlige Danmarks opgør med DR og tv2, og jeg er kommet lidt dybere ned i min forståelse af hvad der egentlig er på spil..
Det undrer mig, i øvrigt, at de slet ikke selv er med i diskussionen af deres egen fremtid. Jeg mener, hvis nogen gik og havde alverdens ideer med hvad jeg skulle foretage mig, så ville jeg nok gerne have en finger med i spillet. Men det er, i bund og grund, svagheden ved udelukkelsesmetoden. Den forhindrer dissisens i at komme frem i den store offentlighed, men omvendt forhindrer det også styringen og dialogen med avantgardemiljøet. Nå, men tilbage til den dybe diskussion af hvad vi kommer fra, og hvor vi skal hen. 

Vi kommer fra 68, og vi er på vej imod en konservativ orden. Hvad betyder det? For at forstå det, bliver man nødt til at forstå hvad 68 er. 68’erne var kunstigt revolutionerende. Lad mig forklare. Den franske revolution var den første revolution. Denne revolution var en demokratisk eller rettere republikansk revolution. Man gik fra aristokrati til athensk demokrati. 

Det foregik ved, at mange lag i samfundet gjorde oprør og skabte en ny orden. Den russiske revolution forsøgte at efterligne denne revolution, men med lidt andet indhold, og med en dårlige filosof end Voltaire og Rousseau. Den ledende filosof var Karl Marx, som, i opposition til den athenske ide forsøgte at skabe en spartansk ide. Det var egentlig smart nok, bortset fra, at Marx, i bund og grund, ikke forstod Sparta dybt nok, så den holdt ikke på den lange bane. 

Den havde så det resultat, at Sovjet Unionen blev nødt til at bruge hårdhændede metoder for at opretholde den russiske revolution. Hvilket arvtagerne af den franske revolution (USA og Frankrig) ikke behøvede, da kvaliteten af Rousseau og Voltaire var bedre, og derfor kunne holde af sig selv. Ok USA er også inspireret af den britiske, eller rettere det engelske system med Magna Carta, men den angelsaksiske/franske samfundsmodel slog den russiske, fordi den havde en bedre kvalitet. 

Det leder os så hen til 68’erne. 68’erne opstod jo i Sovjet Unionens sidste dage. Der var altså tale om et døende imperiums sidste krampetrækninger i infiltrationen af Danmark og resten af verden. På det tidspunkt havde russerne reelt opgivet at skabe det internationale paradis. Det havde vist sig, i Cambodias helvede, og Etiopiens fejlslagne revolution, og mange, mange andre steder, at kommunismen ikke gav det Utopia som Marx lovede. Så man var resigneret til en automatiseret gentagelse af den oprindelige russiske revolution. Man havde nærmest sat det på dåse. Først skulle de liberale miljøer sættes i gang, så skulle de lave ballade, nedbryde kirken og den borgelige familie, så skulle kadrerne sættes ind og styre landet og, og. At det så altid endte med et mareridt, (se Nordkorea), det forhindrede ikke processen. For den var reduceret til en skolastisk øvelse, en tom gentagelse af et dødt systems sidste krampetræknigner. 

Det skabte en mærkelig situation, hvor der reelt intet mål var med processen. Alle snakkede i 68 om revolutionen, og arbejderens overtagelse af produktionskræfterne. Men der var ingen der egentlig vidste hvad man så så som endemålet. Alle kunne jo godt se at Østeuropa var fallit og the killing fields var ikke noget smukt projekt. Ok så var der lige Cuba, men man skulle da være naiv og sige at det var et utopisk samfund. 

Præcist det er den reelle arv fra 68; der er ikke noget reelt mål. Man ved faktisk ikke hvad man kæmper for. Alt er opløst, intet er sat i stedet for det man kom fra. 

Det er den proces den konservative revolution skal imødegå. Det er egentlig helt enkelt, der skal sættes et mål. Man skal arbejde hen imod et bedre samfund, som reelt også er et bedre samfund. 

Det gør man ved at gribe fat i Grundtvig igen. Jeg er meget optaget af Wilhelm Grønbech, som jeg mener kan give mange og gode svar på hvad folkehøjskole er i dag. Han var den sidste store grundtvigianer før 68 og samfundets reelle opløsning. Yderligere er han dyb og grundlæggende et godt og positivt menneske. Lidt stiv i det måske, men han ville det godt for alle. Han var yderligere med til at skabe den “mellemfolkelige” bølge, altså en kamp for et ligeværd imellem de forskellige folkeslag, en kamp som min grandonkel Poul Engberg også var med til, og som skabte et godt forhold til Færøerne. Det at det danske folk mødte det færøske folk som ligemænd, det var med til at skabe et godt forhold imellem Danmark og Færøerne. 

Så er der dybden i kristendommen, den hellenske kultur (primært Athen), den jødiske kultur og den nordiske kultur, som for hver af de fire kulturer jo reelt er uudtømmelige.

Det kunne konstituere en konservativ revolution. Det ville være livgivende af den simple årsag, at der så ville være et reelt mål. Hvor der før intet har været. Hverken den kommunistiske utopi eller den nye mærkelig ide med et multikulturelt utopisk samfund, er jo hverken realistiske eller seriøse svar på det man kalder spørgsmålet for menneskelig civilisation. Det er dårlig kvalitet, multikulturalismen værre end kommunismen. 

Konkret ville jeg foreslå at gøre følgende. 

1. Skær al internet væk fra TV2 og DR. Det er konkurrenceforvridende. 

2. Skær P3 væk, det er ren underholdning og bidrager ikke med oplysning. I øvrigt er det også den mest islamistisk infiltrerede del af DR, med bands som det islamistiske outlandish. 

3. Skær underholdsafdeling af DR væk. 

4. Behold P1, men sørg for at dækningen bliver mindre 68. 

5. Genopret DR dokumentar, men med et historisk mål for øje

6. Nedlæg TV2, og start et nyt, reklamefinansieret system med Eva Selsing ved roret, og brug Fox news som ideal, plus en solid omgang højskole.

7. Nedlæg Radio 24\7, den foretager sig intet højskole og er bare 68 i en lam forklædning. 

8. Indkald hele toppen af de nye medier til en uges passiar på Vallekilde, og lad undertegnede og Haarder stå for udviklingen af ugekurset. Så skal vi nok få sat fut i festen, og få skabt en seriøs medieplanlægning igen.