Selvbevidsthedens arketype
En kunstners æstetiske erkendelse opstår med synssansen gennem indlæring i håndværk og tradition, og med kendskab til selvbevidsthedens arketypiske lag der løber som en tyk blå aristokratisk blodåre igennem den vesteuropæiske civilisation med kunstarterne (det selv som anskuer sig selv som del af en objektiv helhed eller kerne). Det udgør nationernes æstetiske selvbevidsthed, det man kan vise frem for andre nationer med stolthed og andre nationer anerkender som en høj bevidsthed som er værd at efterstræbe. De vest europæiske nationers æstetiske selvbevidsthed udtrykkes gennem en bevidsthed der kan anskue problemstillingerne ud fra helheds betragtninger. Billedkunstneren Abildgaard (1743-1809) peger i sin model af metafysikken fra oplysningstiden på primære, sekundære og tertiære begreber i metafysikken som adepten, den der trænes til hånden og åndens arbejde skal indføres i for at kunne løse opgaver for sin nation. Abildgaards model fra oplysningstiden udgør et sammenhængende fundament for en nations kunstindlæring. Det er arketypiske lag, der igennem selvbevidstheden frigør underbevidstheden, og viser vej til frigørelse for det arketypiske intellekt og den personlighed der er til gavn for samfundet. Når den æstetiske erkendelse er på sit højdepunkt for en civilisation er nationernes forståelse af sin egen nationale selvbevidsthed høj, og derved vanskelig at angribe. Den har slået rod i en høj grad af selvindsigt der ikke vil lade sig bøje af, for det underordnede. Arbejdet for at intellektet og personligheden kan nå derhen er illustreret i billedkunsten ved alkymiens illustrationer, der viser individets møjsommelige og farefulde vej til selverkendelse og selvbevidsthed. Kunsten er herved den bevidsthed der skaber transparens mellem det høje og det lave i den kollektive bevidsthed. Illustrationerne er fasthold i alkymien siden middelalderen, og er forstået af den vestlige civilisations største kunstnere, således både af Leonardo Da Vinci, Abildgaard, Marcel Duchamp og Richard Winther. Jo højere selvbevidsthed, jo mere gavn har det for samfundet. Dette sker igennem mesterlæren, selvbevidsthedens fødselshjælper, der viser vejen for lærlingen (adepten) til egen selvbevidsthed igennem mesterens indsigt i håndens og åndens arbejde, som man kalde selvbevidsthedens tradition. Når lærlingen selv bliver mester, har individet løst opgaven at føre det videre som mesteren ikke nåede, at bygge videre på mesterens erfaring til gavn for samfundet. Professor Richard Winther vandt således i 80´erne ikke tilslutning til sin mesterlæreundervisning på det Kongelige Danske Kunstakademi, eleverne var ganske enkelt luddovne og selvoptagede på den forkerte måde. Han var jo ellers den der har formuleret billedsproget klarest i det 20 årh. med ord.
Abildgaard. Lykkens Tempel. (1779-80) Forlæg for illustrationen til Ewalds Lykkens tempel. En drøm. Blyant, pensel, sortblæk, lidt hvid dækfarve, på gråt papir.16 x 10.9. Den kgl. Kobberstiksamling.