THERMOPYLAE

Det er noget af en trist nyhed, at Kim Møller fra uriasposten kaster håndklædet i ringen. Bloggen kører videre. Men det er slet ikke det samme, uden Kims sobre, intelligente og ærlige mediekritik.

Danmark er blevet en stærk mand mindre. Og vi har i forvejen for få stærke mænd.

Jeg synes, at det udstiller den sårbarhed de borgerlige medier har. Der skal ikke så meget til, så ryger der et stærkt medie. Det er ikke fordi vi ikke har tiden med os, eller interessen ikke er der. Det er et ressourcespørgsmål. Vi er for få, og vi har ingen penge.

På den anden side af den politiske andedam, der har de faktisk de omvendte problemer. De har masser af ressourcer, både folk og penge, men de har ingen ideer.

Hvis vi på den borgerlige fløj skal cementere og forankre den udvikling, som vi har været igennem, bliver vi også nødt til at kæmpe for, at det ikke bare er noget som foregår på blogs og de nye online aviser.

Det skal være noget som tvinges ind i statens styrerum.

Nu fik jeg lige IGEN afvist et manuskript hos Gyldendal. Det var den islamkritiske bog jeg har skrevet for snart otte år siden.

Sådan sidder marxister, kulturmarxister osv og holder den nye udvikling udenfor.

Hvis ikke politikere formår at vride armen rundt på alle de “quangos” vi har rundt omkring i samfundet, så giver de ikke magten fra sig.

Man kunne jo passende starte med Gyldendal, ikke flere dollars til dem. De er i hvert fald ikke en del af det nye system. Heller ikke DR, se at komme i gang.

For hvis der er noget Kims offer bør huske os på, så er det, at vi er alle dødelige. Og bare fordi det kører for os lige nu, så er det ikke noget som er statgaranteret.

Vi kører på personlige ofre, loyalitet overfor fædrelandet og altruisme.

Venstrefløjen kører på milliarder af tvangsindrevne midler.

Det går bare ikke i længden, heller ikke for os.

Der skal ske nogle ændringer i statens udsyn, ellers ender vi med at vores lille borgerlige revolution forsvinder igen.

G-d bevare Danmark.

Det er første gang, at jeg har ladet en politiker komme til orde på min blog. Altså interviewet med HP Beck fra LA. Her er mine refleksioner. 

For det første synes jeg, at det er glædeligt, at den borgerlige side af det politiske spektrum har en reel mulighed for at skyde nogle ting af, uden at være afhængig af det etablerede medier. 

Da størstedelen af de etablerede medier er stærkt venstreorienterede, specielt fjernsyn, så er det virkelig meget værd for de borgerlige. 

Det er det det handler om med nedskæringer af DR. Det er unfair, at venstrefløjen sidder på 99% af medierne. Så, med en bare mikro investering, som jeg også står for, kan højrefløjen sætte dagsordnen. 

Det skal så siges, at det etablerede medier så også lytter til os, når vi kommer med noget. Det er forsåvidt godt nok. 

Dernæst mener jeg også, at vores VÆRDIER holder. Altså kampen for at stoppe korruptionen, skabe mere gennemsigtige magtforhold, ja god gammeldags kulturradikal oplysning. 

Det er muligt det er outreret med kunstnere som kæmper, radikalt, for at oplyse samfundet, men det virker. Det mener jeg HP´s eksempel viser. 

Til sidst, lige en bøn til de politikere som sidder lige nu og lægger linjerne for det nye medieforlig. 

Det ville være dejligt, hvis jeg ikke skulle kæmpe imod en mastodont på 4 milliarder kroner, som konstant leger Muezzin tårn. 

Jeg arbejder gerne frivilligt, ligesom de fleste politikere gør. Men det er et problem at jeg har så få ressourcer. Havde jeg flere, kunne jeg gå langt mere ligeligt op imod de socialistiske mediemastodonter. 

Når det så er sagt, så er anden mulighed også, at vi bare nedlægger de socialistiske medier, så at socialisterne kan lave medier på lige vilkår som de borgerlige medier. Altså gratis.

Det er i hvert fald unfair som tingene kører lige nu. 

Men lad os glædes over, at vi har fået banket en dør ind, og gjort en forskel. 

G-d bevare Danmark.

Der har været en del snak om korruption i København, men det er ikke kun i København den lidt dårlige “magistrat” ordning er. Det findes også et andet sted, nemlig i Aalborg.

Har vi nogle af de samme problemer med systemet i Aalborg som vi har i København?

I følge grupperådsformanden for Liberal Alliances byrådsgruppe så er det tilfældet. Kammerateri, manglende gennemsigtighed, fordeling af “ben” osv er der masser af.

Hør hvad han har at sige om Aalborg, og du vil finde ud af, at også i Aalborg er der af korruption.

Spørgsmålet er; er det ikke på tide at få gjort noget ved det. Og ikke mindst; skal vi ikke have noget mere gennemsigtighed i styringen af de store danske byer.

Ja, måske er det på tide at vi kom af med magistratstyret, og fik skabt en mere oplyst struktur.

Tak til Hans Peter Beck for, modigt, at snakke ud om problemerne. Flere politikere som ham!

Det er ved at være sidste udkald for det danske demokrati, hvis det skal overleve i den form, vi har det i nu. Jeg er ikke ubetinget tilhænger af vores nuværende model. Jeg synes, at der er for mange paver der sidder rundt omkring, som er uden for demokratisk kontrol. 

I retsvæsnet, medier osv. 

Men jeg mener dog, at en bevarelse af systemet er bedre end kollaps af staten og total anarki. 

Vi så optakten til det med Breivik her for nogle år siden, og vi ser det i disse dage på Nørrebro. Altså handlinger som er uden for den demokratiske kontrol. 

Hvad gør vi så?

Jeg mener, at de metoder jeg har anbefalet og som også, så småt, er ved at komme i gang. Altså en forceret repatriering af mennesker som vil ødelægge samfundet og ikke har et klart krav på ejerskab, virker. 

Det virker endnu ikke i Danmark, da vi stadig kæmper med at få bureaukratiet til at acceptere systemet. 

Men det virker faktisk i USA, hvor Trump har rigtig stor succes med at arbejde med processerne. 

Så, jeg ville nok, hvis jeg var politisk ansvarlig, se at få sat bare lidt mere kul under gryderne. Det er ok hvis vi ikke når helt op på Trump tempo, men vi skal deropaf. 

Det kræver en del politisk arbejde med bureaukratiet, men det er en del af det politiske arbejde at tvinge bureaukratiet derhen hvor man gerne vil have dem. Ellers kører de bare deres egen politiske dagsorden, og så er man ligevidt. 

I England snakker de en del om Quangos, altså bureaukrater som har en politiske dagsorden som løber imod den siddende regering. 

Vi har en hel del af disse “Quangos” her i Danmark. 

Hvis bureaukraterne ikke makker ret i England, så fyrer politikerne bureaukraterne og ansætter nogle nye. 

Det kunne regeringen overveje, det ville skabe rum for regeringens dagsorden. 

Der er selvfølgelig nogle embedsmænd man ikke kan fyre og heller ikke skal fyre, dommerne for eksempel. Men de skal følge loven, og hvis de ikke vil det, så skal man stramme op så at deres fortolkningsrum ikke giver dem mulighed for at bryde reglerne. 

Et godt eksempel er her de danske dommeres overfortolkning af artikel 8 i menneskerettighederne, som har beskyttet forbrydere imod at blive udvist. 

Det er bare venstreorienteret politik ført i retssalene, så det skal de selvfølgelig ikke have lov til. De skal rette ind, i forhold til de love de har at arbejde med. 

Så, kul på fyret. Det er hele retsstaten og den generelle demokratiske orden som er på spil, så det er altså en desperat kamp. Men den skal vindes, ellers falder staten.

G-d bevare Danmark.

Så er vi på vej ind i de afgørende dage for kommunalvalget i Danmark. Jeg har her en lille opfordring til de andre “nye medier” i Danmark. Forsøg at give lokalpolitikere rundt omkring i Danmark en chance for at komme ud med deres budskab. 

Kommunal politik er stadig meget styret af de gamle systemer, og det er meget svært for borgerlige politikere at få deres budskaber ud til vælgerne. 

Den udvikling som er sket landspolitisk med nye medier er slet ikke slået igennem lokalt. 

Så, hvis du kender en DF politiker i Svendborg eller Mariager, så giv ham en chance. Det kan også være en konservativ, en fra Liberal Alliance eller Venstre. Giv dem mulighed for at komme ud med deres budskab. 

For at tage min egen medicin, har jeg sat nogle interviews op med nogle politikere her fra Aalborg. Jeg forsøger at give dem en chance for at komme ud med deres budskab. Jeg er selvfølgelig også selv engageret i de emner som de er engagerede i, men det handler ikke om mig, men om at skabe rum for at politikerne kan komme forbi de etablerede medier. 

I morgen regner jeg med at komme med noget ang. et hotel midt i byen med migranter. Her holder jeg mikrofon for Liberal Alliance og DF. Mandag giver jeg ordet til Konservative og vi samtaler om den fuldstændig lamme energi politik som føres i kommunen. 

Nå, men igen. Giv de lokale politikere en chance. Mange af dem har svært ved at trænge igennem, så lad dem komme til orde!

G-d bevare Danmark.

Da jeg startede min intellektuelle “karriere”, for snart ti år siden, mødte jeg en kollega inde i dansk forfatterforening. Jeg fortalte hende om alle mine planer for Danmark, at jeg ville reformere landet, gøre det mere gennemsigtigt, styrke højskolebevægelsen og meget andet. 

Hun var sådan en afdanket, gammel, desillusioneret dame som kiggede på mig, og sagde. Ved du hvad Asger, de sidder allesammen i toppen og deler posterne med hinanden. Det ene ben giver videre til det andet ben.For mig virkede det som om hun havde givet op, og havde accepteret tingenes tilstand. “Sådan er det bare”. 

Jeg kan huske, at det virkelig fik mig op på dupperne, og jeg svor ved min mors grav, at det skulle være en løgn. Danmark skulle ikke gå til i korruption og vennetjenester.

Her ti år senere, en national “karriere” og en international “karriere” efter, så må jeg sige, at hun havde ret, men det havde jeg heldigvis også.

Det er ikke lykkes at få skovlen under alle de korrupte personager som sidder og deler skattekroner ud til hinanden på toppen af samfundet, men det er lykkes at få sat fokus på det, og er, langsomt, begyndt at rykke den rigtige retning.

I USA, har jeg haft en hel anden rolle end i Danmark, forstået på den måde, at jeg der er fuldt ud accepteret af det liberale parnas, ja faktisk bliver set som lidt af en redningsmand. Men det er den samme bevægelse som jeg har været i gang med; at forsøge at fjerne alle de deals og korrupte måder at være på. 

På den måde har vi været foran USA, men er ved at blive indhentet af Trump, der virkelig har fået sat ild under kedlerne. 

Den afgørende forskel imellem USA og Danmark lige nu, er imidlertid, at pressen er med på at gå tilbage til de klassiske oplysningsrødder her i Danmark, i en højere grad end i USA. 

Jeg har godt nok effektueret at Washington Post har fået et nyt motto; Democracy dies in Darkness, men den gennemgribende kulturændring som er ved at ske i Danmark i medieklassen, er ikke slået så hårdt igennem i USA endnu. 

Så der er vi faktisk stadig lidt foran, og det kommer til at ændre dynamikken i det humanistiske oplysningsprojekt, som jeg har kæmpet og fortsætter med at kæmpe for.

Det er hårdt for danskerne at vågne op til den virkelighed, som har eksisteret bag kulisserne i al evighed, men det er utrolig sundt for samfundet, at vi nu får gjort noget ved alle de vennetjenester, og den korruption som generelt er i samfundet. 

Samtidig skal vi også huske på, at målet er oplysning. Den højeste oplysning, hvis man må være så højtidelige. Altså den mission som er givet videre til os gennem årtusinder, og stammer fra det Egyptiske tempel i Heliopolis, Lysets by. 

G-d bevare Danmark.

Det er på mode at kaste rundt omkring sig selv med moralske domme, og sætte sig selv op på den store moralske hest.

Jeg er et ordentligt menneske. Ja, jeg har gået i kirke i store dele af mit liv, jeg har dedikeret hele min eksistens til at genoplive G-d, og jeg har vitterlig en samvittighed.

Indimellem føler jeg mig Job i Gommorah, som den eneste ærlige mand i den ellers gennemkorrupte by.

Men jeg har også mine dårlige sider. Jeg er indimellem for arrogant, jeg har haft for mange kærester, og jeg kan indimellem have dårlig tålmodighed med langsomme mennesker.

Hvordan er det egentlig med det med at være moralsk. Lad os kigge lidt på det. Højrefløjen render rundt med plakater af Lars Hedegaard, den store ytringfrihedshelt. Altså den mand som bruge tre retsinstanser på at bevise, at jeg havde snydt ham i et interview.

Noget som stadig hænger fast på mig. Han LØJ igennem tre domme for til sidst at blive frikendt for racismen. Altimens han slæbte mit navn igennem sølet.

Sikke et forbillede. Hvis man betragter Hedegaard som en helt, så er man, pr. definition, selv ond.

Så meget for højrefløjens moralske habitus.

Men hvad så med Den Korte Avis. Tja, Pittelkow, er virkelig dygtig, men han klampede et koncept som jeg havde, og som jeg ikke havde overskud til at fortsætte med, fordi jeg blev forfulgt af Hedegaard. Har han nogensinde sagt tak for det? Nej, ikke mig bekendt.

Eller Newspeek, det heroiske onlinemagasin, som heller ikke kunne finde ud af at samarbejde. Det kom så langt ud, at jeg blev nødt til trække hårdt i håndbremsen, for at undgå at David Trads blev likvideret.

Sikke en omgang helte.

Pointen er, selvom vi allesammen har noget godt i os, så har vi bestemt også noget ondt i os. Nogen mere end andre.

Men det er bare begyndelsen på historien. Resten af samfundet er meget værre. DR har kværnet promuslimsk, racistisk propaganda ud igennem sine kanaler i snart fyrre år. Det har de gjort fuldstændig uden moralske skrupler.

Eller politiet som, efter al sandsynlighed, har slået min mor ihjel, infiltreret min familie og STADIG forsøger at stjæle min penge.

De gør det også med så mange andre konservative, Rasmus Jarlov har fået slået to af sin familie ihjel for eksempel.

Ja, jeg er blevet forfulgt på alle mulige måder, og der er ikke kommet ET KVÆK over læberne på hele pressen, med andre ord har de indirekte godkendt forfølgelsen af mig, ligesom de gjorde med Glistrup.

Det er derfor de ikke vil have mig frem, for det ville koste dem som det kostede dem med Glistrup, tror de.

Så er der de kommunistisk drevne skoler, og de kommunistisk drevne kulturliv.

Sådan kunne man blive ved, og ved og ved. Vi er gennemkorrumperede i dag, og DET er altså årsagen til at vi er i så store problemer.

Alt det her med at vi er verdens mindst korrupte land, det er en stor fed løgn.

Hvad kan man så gøre? Ja man starte med sig selv. I stedet for at mene at alle mulige andre er onde, hvad så med en selv?

Har du hjulpet en gammel dame over gaden i dag? Har du gjort noget for din familie? Har du stået op for din nation i dag? Har du tænkt over hvordan du udvikler dig positivt, således at du kan gøre en lille forskel i verden, og gøre verden bedre?

Har du gjort det? Har du forsøgt at gennemskue alle narrespillene?

Har du ofret dig for din næste? Har du det?

Hvis du har det, så har du rent faktisk gjort en forskel.

Enhver udvikling starter med en selv. Det er så nemt at pege fingre, men man finder ud af, at det slet ikke er nødvendigt at pege fingre, når man, med sit eget eksempel kan INSPIRERE andre mennesker til at være gode. Selv hjælpe hvor der er brug for hjælp.

Det er meget sundere, ikke mindst for en selv, end at svine andre mennesker til.

Når det så er sagt, så skal man selvfølgelig bekæmpe ondskaben og Satan hvorend man finder ham.

Han er over det hele i Danmark, og han skal bekæmpes med næb og klør.

Men husk lige Kristne mennesker, at Jesus bad den som har helt ren samvittighed om at kaste den første sten.

Kaster du?

G-d bevare Danmark.

Danmark er under forandring, og det er svært for systemet og danskerne generelt at følge med.

Men, lad os være ærlige omkring problemerne. Det første og største problem Danmark har, er at EU er ved at skvatte sammen.

Det forudså jeg for snart ti år siden, og forsøgte at forberede Danmark er Europa generelt på dette scenarie.

Min store angst var, at Europa ville bryde sammen i borgerkrige og interne kollapser af stater.

Mit projekt har heldigvis set sin realisering, og har dermed frelst Europa fra det fuldstændige sammenbrud.

De forhandlinger vi fører med Menneskerettighedsrådet disse dage, er en del af den proces.

Ideen var i sin enkelhed, at jeg forsøgte at skabe en konservativ filosofi, som gav staterne og statssystemerne en mulighed for at genskabe en humanistiske demokratisk orden efter EU trak sig.

Det har taget lang tid, de store systemer er meget tunge at danse med, men det er faktisk lykkedes. Menneskerettighedsrådet er lydhør. Godt nok.

Det skal dog siges, at vi står overfor en kæmpe oprydning efter EU og de spillere der satte det system op, er blevet tvunget ud af politik.

Dels er der den sindsyge strategi EU havde med at oversvømme Europa med migranter, og dels er der et langt arbejde med at reetablere en sund demokratisk/national kultur.

Ideen er, at vi kombinere de to problemer og slår to fluer med et smæk. Vi kæmper for vores demokrati, imod de migranter som vil noget andet. Enten ikke overholder loven, eller arbejder for en alternativ stat (islamisterne). For dermed at skabe en opbakning for den nationale demokratiske kultur.

Nu må vi se, men retningen er ikke til at tage fejl af, den er klar og seriøs.

Så vi undgår nok ikke at flyde rundt i blod, såsom Enoch Powell forudsagde. Med så mange mord om året, så er mit projekt ikke lykkedes helt.

Der er store omkostninger for migranterne som sidder rundt omkring i ghettoerne i forhold til at miste deres snabel i kassen, men det kan ikke tillades på den lange bane. Staterne bryder sammen, og selvom de er en del af en komplet idiotisk projekt fra EUs side, så er de reelt ikke legitime nydere af danskernes stat. De har ikke optjent retten.

Så det skal der strammes op omkring, hvilket også sker nu.

Men pas nu på, oprustningen skal gå hånd i hånd med normaliseringen af staten, ellers risikerer vi at virkelig mange kommer til skade.

Det er surt at skulle bruge sin tid og energi på at rydde op efter ens forældres stupide projekter. Jeg synes jo det ville være sjovere selv at kunne skabe noget spændende fra et mere positivt udgangspunkt, men sådan er det.

Kulturmarxismen og hippie bevægelsen havde noget godt i sig, men også en del skidt.

Så nu skal vi til at rydde op efter deres projekter og hashtåger, lad os håbe det ikke kommer til at gå ud over alt for mange mennesker.

G-d bevare Danmark.

Der er virkelig ved at ske noget i det danske parnas. Ordet er frit, så at sige, og de gamle strukturer lider virkelig.

Det mest synlige eksempel er Folketingets snak om at skære ned på DR.

Men hvad er det egentlig der sker, sådan på den lange bane?

Det egentlige udgangspunkt er den vikingestat, som Venstre har kæmpet for at genoprette og bevare. Tinget, folketinget, folkeskolen, folkehøjskolen osv.

I opposition til denne samfundsform har vi haft kongedømmet og kommunismen.

I forbindelse med demokratiets opståen fik vi også Brandes, humanismen og Politiken.

Disse institutioner som var primært internationale, var faktisk inspireret af noget af de samme ideer. Den franske revolution var jo også, til dels, en tilvagevenden til vikingernes Fristat.

Det intellektuelle liv blev dog, mere eller mindre uændret i forbindelse med den første demokratiske revolution.

Brandes kæmpede en brav kamp imod det forstenede parnas, ligeså med Grundtvig. Senere kæmpede Grønbech og P.H.

Så kom kommunismen, og den frie tanke blev lukket ned igen.

Denne kamp har jeg så kæmpet, for Fristaten, og Tinget. Dennegang imod en hydra med to hoveder. 1. Kommunismen. 2. Islamismen. To undertrykkende og voldelige regimer. Ofte regimer som går hånd i hånd for at bekæmpe det frie ord.

Men, vi skal altså huske på, at det oprindelige udgangspunkt var “Fritænkerne” som de hed.

Nu er vi så i vores generation, oppe imod en mediemastodont og et kulturliv, som hylder de evige undertrykkelsesmekanismer, og hader det frie ord.

Vi kan se hvordan de udelukker alle som tænker ud af boksen, og direkte forsøger at likvidere nogle af os. I Holland lykkedes det jo med Pim Fortuyn og Theo van Gogh. De blev slået ihjel af henholdsvis en socialist/kommunist og en islamist.

Her så vi i praksis hvordan de gik hånd i hånd for at undertrykke og ja bruge vold for at opnå deres mål.

Vi har altså med et stort undertrykkelsesapparat og gøre, som ikke vil lukke de frie tænkere ind, eller direkte bruger vold for at lukke munden på dem.

Det er fjenden, og derfor skal vi selvfølgelig gøre hvad vi kan, for at bekæmpe dette system.

Både Brandes og P.H. kæmpede bravt for den frie tanke. P.H. gik endda så langt så han skreg “DUMHEDEN” ud over parnasset, i sin frustration over disse mindre bemidlede skønånders forsøg på at begrænse den frie tanke. Ja man tænker med gru på deres følgagtighed under besættelsen overfor Nazisterne.

Der var det kun P.H. og Kaj Munk som stålsat forsvarede nationen.

De binder os på hånd og mund, ja jeg kunne skrive det samme, og har snart gjort det i ti år. Parnasset og islamisterne binder mig på hånd og mund.

Det legitime udgangspunkt er derimod den frie tankes ubundethed. At alle skal have lov at tænke, det de vil.

De skal ikke have lov til at gøre det de vil, men de skal, som Grundtvig sagde have: Frihed for Loke såvel som for Thor, men hænderne bundet på ryggen.

Man må ikke handle udenfor loven, men man må tænke og sige som man vil.

Sådan er Danmark oprindeligt, og sådan skal det blive igen. Men vi skal ikke være naive, undertrykkelsen, udelukkelsen og den voldelige adfærd er en del af parnassets væremåde, har været det siden centralstaten blev oprettet. Så der er tale om ettusind års synder. Det forsvinder ikke lige med det samme.

Vi startede kun for hundrede år siden, og der er lang, lang vej igen.

Kun ved at ødelægge og destruere undertrykkelsesmekanismerne, kan vi blive frie igen.

G-d bevare Danmark, for parnasset vil ødelægge det.

#thermopylae

Der er faktisk ved at ske noget historisk i dansk politik. For første gang spiller de traditionelle massemedier ikke nogen større rolle i forhold til det politiske spil på Christiansborg. Men de nye medier; blogs og så videre, har taget over.

Det er den samme udvikling vi ser i USA, hvor Breibart og andre nye medier reelt lægger dagsordnen for Trumps administration.

Ja, udviklingen var allerede i gang under Obama, hvilket jeg selv var en del af.

Grundlæggende har det virkelig store implikationer for Dansk politik. For første gang siden pressens opståen har den ingen magt mere. Jo, den kan slå i bolledejen indimellem, men de store linjer trækkes af bloggerne.

Som blogger har man en relativ stor frihed, hvis man har sørget for at tæmme dem som forsøger at undertvinge en. Politiet indimellem, andre politiske kræfter, den gamle presse, systemet generelt.

Det betyder, at man kan forfølge en dagsorden som er vigtig for en selv.

Det gør vi så, men vi er kun gode bloggere, fordi vi har fingeren på pulsen, og læses af vælgerne, så så meget frihed har vi alligevel ikke.

Jeg fatter virkelig ikke, at de danske medier ikke har været bedre til at opsuge de gode bloggerne der er.

Men det er vel også bare godt, for så får vi et uafhængigt ukorrupt medielandskab som kan sparre med politikerne.

Men et eller andet godt må vi jo gøre, for den borgerlige lejr gå fremad, hele den borgerlige lejr, og det er godt nok spitzenklasse.

G-d bevare Danmark.