Der er megen snak om, at de venstreorienterede er blevet de onde, og de højreorienterede er blevet de gode. 

Men er der rent faktisk hold i denne påstand? Jeg mener, godhedens apostel med karma i den ene hånd og klima i den anden hånd. Er det ikke i virkeligheden GODE mennesker. 

For at analysere lidt nærmere på påstanden og prøve at forstå hvorvidt de venstreorienterede i dag er de onde, så kan det måske give mening, at gå til de venstreorienteredes EGEN defintion på godt og ondt, og se hvad man får ud af det. 

Den mest centrale filosof/præst som kan kaldes venstreorienteret er den franske mystiker/præst/socialist Eliphas Levi, som startede den socialistiske revolution i Frankrig, og som siden ikke er overgået filosofisk indenfor det socialistiske intellektuelle miljø. Lad os høre hvad han mener er godt og ondt. Det er lidt langhåret, men jeg håber du kan følge med, jeg skal nok trække konklusionerne frem efter citatet.

The perfect initiate, … he reads the truth in the light; he senses an impression which makes known the whole man; his glance penetrates the heart, though he feigns ignorance to disarm the fear or hathred of the wicked whom he knows too well.

A man of bad conscience thinks always that he has been accused or suspected; he applies it in toto in himself, and cries loudly that he is transduced. Ever suspicious, but as curious as he is apprehensive, in the presence of the the Magus he is like Satan of the parables, or like those scribes that questioned tempting. Ever stubborn and ever feeble, what he fears above all is the recognition that he is wrong. The past disquiets him, the future alarms him; he seeks to compound with himself and to believe that he is a good and well/disposed man. His life is a perpetual struggle between amiable aspirations and evil habits; he thinks himself a philosopher after the manner of Aristippus or Horace when accepting all the corruption of his time as a necessity he must suffer; he distracts himself with some philosophical pastime and assumes the protecting smile of Mecaenas, to persuade himself that he is not simply a battener on famine like Verres or a parasite on Trimalcon. Such men are always mercenaries, even in their good work. 

Set i lyset af, at det mest presente moralske problem i Danmark er masseepidemien af voldtægter og en stærkt stigende islamistisk indflydelse på snart sagt hele den socialistiske sfære, hvordan forholder socialisterne sig så til det?

Gør de ligesom deres egen definition på godhed op med problemerne og ser problemerne som de er?

Er det socialisterne som anråber masserne for at sprænge de bånd som overstaten har presset ned over de svage? 

Nej, socialisterne snakker om vind og vejr. De nægter at anerkende problemerne, og slår hårdt ned på de få reelle sandhedssøgere som er i samfundet, om de er socialister selv eller ej. 

De er til fals for meninger som giver indflydelse og lader være med personligt at tage stilling til samfundets reelle udfordringer. 

Med andre ord, i lyset af en egentlig socialistisk forståelse af moral, er socialisterne gået hen og blevet korrumperet af magten, og er selv blevet de onde. De 200 år der er gået imellem Levi har skrevet ovenstående citat og nu, har skabt en forarmning af den socialistiske ide og tanke, så slemt, at socialisterne i dag er blevet det nye forkvaklede aristokrati, som hader sandhedssøgere og oplysere. 

De forfølger som Satan dem som siger fra og forsøger at se verden ud fra et reelt moralsk perspektiv, og har dermed reelt mistet retten til at betragte sig selv som de gode. 

De er blevet de onde, men har, for mig at se, en mulighed for at finde det gode i dem selv igen. Hvis de følger deres eget moralsk kodeks. 

G-d og g-derne bevare Danmark.